Har vi ligestilling i Danmark?
– Nej, vi lever i et stenaldersamfund, hvor ligestilling er noget, vi bilder os ind. Kvinderne skal lære at se værdien i at spille lige op med mændene, og mændene skal gi’ kvinderne plads i bestyrelser og ledergrupper. Mange kvindeangste mænd påstår, at der ikke er nok kvalificerede kvinder. Ronkedorhanelefanttrut! Samtidig er vi i reaktionære tider, hvor kvinderne selv vælger at falde tilbage i pufærmerollen. Til en stor lederrekrutteringskonference for et par år siden sagde en ung kvinde under frokosten, at hun ikke kunne tænke sig at være gift med en mand, der tjente mindre end hende. Kvinderne omkring hende nikkede! Så har ligestilling altså meget lange udsigter.
Skal mænd og kvinder være ligelønnede?
– Selvfølgelig. Og jeg går ind for særbehandling og kvoter, for det tager flere generationer, før vi kun skeler til kvalifikationer.
Er du ligelønnet selv?
– Umuligt at sige. Jeg er ikke fastansat. Men i andre jobs har jeg oplevet, at jeg ikke var det. Hvor jeg dumt nok købte argumentet om, at manden var forsørgeren. Hjemme hos mig deler vi fifty-fifty både udgifter og husarbejde.
Sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. får 35 procent mindre i løn end sammenlignelige grupper i det private erhvervsliv. Er det rimeligt?
– Det er en skandale. Det er hovedsagelig kvindefag – og det er ringeagt for kvinders indsats.
Hvis du var ligestillingsminister?
– Så ville jeg få undersøgt, hvem det var, der ikke levede op til loven om ligestilling på arbejdsmarkedet. Og så vankede der klækkelige bøder.