Kampen for kvindernes ligestilling har fejret store sejre i de seneste 100 år, men udviklingen er gået i stå, og der er risiko for, at udviklingen bliver negativ.
 
”Foto:
 
Vi har i dag et arbejdsmarked, som er stivnet, og hvor rollerne på arbejdsmarkedet mellem kvinder og mænd ikke rigtig ændres.

Denne konstatering blev gjort af professor Nina Smith, Institut for Økonomi ved Århus Universitet, som var en af oplægsholderne ved konferencen på Christiansborg, i dag den 8. marts, i anledning af 100-året for kvindernes internationale kampdag. Ni store faglige organisationer, deriblandt Sundhedskartellet, stod som arrangører af konferencen på Christiansborg.

I et historisk tilbageblik noterede Nina Smith, at kampen for ligestilling har fejret store triumfer, ikke mindst i 1960´erne og 1970´erne, i takt med opbygningen og udbygningen af det moderne velfærdssamfund. Men hun konstaterede samtidig, at udviklingen er gået i stå i Danmark, så vi i dag er sakket ganske langt bagud i forhold til mange EU-lande, og at arbejdsmarkedet fortsat er meget kønsopdelt.

”Jeg er dybt bekymret over udsigterne for det danske velfærdssamfund,” sagde Nina Smith, og fortsatte: ”Hvert eneste år forlader mange flere skatteydere arbejdsmarkedet og går på pension end skatteydere, der kommer til fra de unge generationer. Fra nu af kan vi forvente, at der hvert eneste år, når der skal lukkes finanslove eller kommunale budbetter, vil være store vanskeligheder med at få enderne til at nå sammen.”

Nina Smith bemærkede, at det med den arbejdsdeling, som vi fortsat har, i stort omfang vil være kvinderne, som igen kommer til at påtage sig omsorgsopgaverne for børnene, de gamle og de syge, hvis der ikke er råd til at gøre det ordentligt i de offentlige daginstitutioner eller plejehjem.

Meget langsom udvikling
Udviklingen i retning mod ligeløn mellem kvinder og mænd går meget langsomt. Det fremgik af nogle af de ældste tilgængelige statisikker sammenholdt med dagens lønforskelle, som blev fremlagt af professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering ved RUC.
 
Han pegede på, at man i Sverige har indført en statsfinansieret bonusordning, som præmierer, at forældre tager lige store dele af barselsorloven. Derved bliver familieforøgelser ikke noget, der næsten udelukkende påvirker kvindens erhvervskarriere.
 
Retten til at bestemme over sin egen krop, retten til at leve et liv med ordentlige levevilkår og retten til indflydelse på samfundets væsentlige beslutninger. Det var tre søjler i kampen for kvindernes ligeberettigelse for 100 år siden, og disse søjler består fortsat.
 
Det konstaterede næstformanden for Socialdemokraternes folketingsgruppe, Mette Frederiksen ved konferencen om 100-året for kvindernes internationale kampdag. Til Sundhedskartellet siger hun:
 
”De tre søjler i ligestillingskampen står stadig intakte, men med andre overskrifter. Retten til at bestemme over egen krop handlede dengang om retten til prævention og til fri abort. I dag handler denne ret om kampen mod prostitution og handel med mennesker og en meget mere intensiveret kamp mod vold mod kvinder.
 
Hvad angår levevilkårene, så oplever vi i disse år, at antallet af fattige danskere er stigende. Det rammer børn, og det rammer i høj grad også kvinder. Kvinder er dårligere lønnet, og kvinder er oftere eneforsørgere end mænd, og så får mange kvinder ikke sparet tilstrækkeligt op til deres pension.
 
Med hensyn til demokrati og indflydelse, ved vi, at det står dårligt til med kvinders repræsentation i ledelsen i erhvervslivet. Og så har vi kvinderne med etnisk minoritetsbaggrund, som ofte står meget langt uden for det almindelige samfundsliv,” siger Mette Frederiksen.