I anledning af, at det i disse dage er et år siden, at Sundhedskartellet (SHK) nedlagde arbejdet og gjorde brug af deres strejkeret, har Connie Kruckow, formand for SHK, et indlæg i dagens udgave af Berlingske Tidende. Læs indlægget her.

Af: Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet

I disse dage er det et år siden, at fysioterapeuter, bioanalytikere, jordemødre og sygeplejersker og de øvrige grupper i Sundhedskartellet nedlagde arbejdet og gjorde brug af deres strejkeret. Med strejken kom Sundhedskartellets medlemmer nærmere målet om ligeløn. Og lønkommissionen blev langt om længe nedsat.

Men strejken var også
et udtryk for et begyndende opgør med et stort og meget rodfæstet problem på det danske arbejdsmarked, nemlig at kvinder værdisættes væsentligt lavere end mænd. Faktisk viser en undersøgelse fra SFI, at de offentligt ansatte medlemmer af Sundhedskartellet med mellemlange videregående uddannelser har et lønefterslæb på hele 35 procent i forhold til sammenlignelige grupper i det private.

Med andre ord skal fysioterapeuter, bioanalytikere, jordemødre, ergoterapeuter, radiografer og sygeplejersker m.m. alt andet lige arbejde gratis 4 måneder hvert år. Det hæmmer selvsagt både rekrutteringen til og fastholdelsen af sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsnet.

Og konsekvensen er en uundgåelig og uholdbar mangel på sundhedsprofessionelle. Danmark mangler i dag knap 2.500 sygeplejersker blot for at nævne et eksempel. Det kalder på vilje til handling. Ellers er der overhængende risiko for, at situationen forværres. Sundhedskartellet handlede. Politikerne gjorde ikke. De valgte konflikten. Derfor valgte vi strejken.