Sundhedskartellets formand Grete Christensen har siddet med i dommerkomitéen. Den har nu valgt de nominerede og vindende arbejdspladser, som vil blive afsløret ved prisarrangementet for Socialministeriets Balancepris 2010.

Du kan deltage i prisarrangementet den 23. november

Vinderne offentliggøres ved et prisarrangement den 23. november, kl. 13.00 – 17.00 i Mogens Dahl Koncertsal i København.

Der vil være både festlige og inspirerende indslag af Camilla Kring, der er ph.d. i balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dagen afsluttes med en reception.

 
Sådan tilmelder du dig – senest den 16. november
Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig ved at sende en e-mail til Sekretariat for Balanceprisen 2010 på balanceprisen@greatplacetowork.dk. Der er frist for tilmelding den 16. november og pladserne tildeles efter først til mølle princippet.

Læs invitation til Balanceprisuddeling 

I invitationen kan du også læse mere om programmet for dagen.