Foto: Nils Lund
Tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellets organisationer tog fredag hul på forløbet frem mod næste års overenskomstforhandlinger. Regionerne og kommuner kom til mødet i Odense uden løfter.
Der var både taktfaste klapsalver og kollektiv hovedrysten, da 900 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellets 11 organisationer fredag var samlet i Odense Congress Center til kickoff-konference til overenskomstforhandlingerne i 2018.
Klapsalverne var rettet mod kartellets formand, Grete Christensen, der slog fast, at sundhedspersonalet i regioner, kommuner og staten har fortjent bedre arbejdsvilkår og ikke mindst mere i løn.
Til gengæld måtte Michael Ziegler fra KL og Anders Kühnau fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn skue ud over et hav af misbilligende ansigter, da de udlagde arbejdsgivernes forventninger til de nye offentlige overenskomster.
For eksempel gik der et suk gennem salen, da Anders Kühnau leverede følgende replik:
”Medarbejderne skal være der, når borgeren har brug for det. Der er perioder, hvor der er behov for flere medarbejdere end andre, så derfor skal vi have mulighed for at variere medarbejderstaben hen over året og køre med lavere normeringer i perioder.”
”Nej, vi vil ikke være sæsonarbejdere,” lød reaktionen fra en af tillidsfolkene i salen.
Fra Sundhedskartellets side er kravet om mærkbare lønstigninger ufravigelige. Efter flere års økonomisk krise i samfundet er vi nu ude på den anden side. Derfor er der råd til igen at styrke velfærden og give sundhedspersonalets løn et reelt løft, lød det fra Grete Christensen.
”Vi bliver et fattigere samfund, når vi slækker på velfærden. Derfor vil jeg foreslå politikerne, at de aflyser skattelettelserne og i stedet bruger det økonomiske råderum til at gøre noget for velfærden. De skal sørge for at løfte lønnen, især i de kvindedominerede fag,” sagde hun.
For de kvindedominerede fag er efterslæbet i forhold til de mandsdominerede fag så markant, at det ikke kan løses ved overenskomstforhandlinger alene. Her er der i stedet brug for et politisk indgreb.
”Udgangspunktet er simpelthen for lavt til, at vi kan indhente de mandsdominerede fag via overenskomsten. Fagbevægelsen er nødt til at stå sammen og sende en samlet appel til Christiansborg om at finde en løsning på ligelønsproblemet,” sagde Grete Christensen, der sluttede af med en opfordring om sammenhold i Sundhedskartellet frem mod overenskomstforhandlingerne:
”Lad os vise, at vi brænder for deres fag, men at arbejdsgiverne har ansvar for at investere og skabe udvikling.”
Fra arbejdsgivernes side var der velvilje at spore, men ingen løfter. Fra både Michael Ziegler og Anders Kühnau lød argumentet, at de økonomiske rammer fortsat er alt for stramme til, at der er råd til at opfylde organisationernes forventninger til løn i den nye overenskomst.
”Kommunernes økonomi vil også være presset i de kommende år. Vi mærker det som krav om effektiviseringer og fra de stigende udgifter til flere ældre og flere kronisk syge borgere,” sagde Michael Ziegler.
Anders Kühnau henviste til den økonomiaftale med regeringen, som Danske Regioner netop har skrevet under på. Den fastholder kravet om produktivitetsstigninger på to procent årligt på sygehusene, uden at tilføre ekstra midler til sundhedsområdet.
”Vi regner ikke med, at rammerne i år bliver markant anderledes end ved overenskomstforhandlingerne i 2015. Derfor håber jeg, at vi sammen kan afstemme forventningerne,” sagde han.
Forhandlingerne om nye overenskomster i den offentlige sektor begynder til januar 2018. Lige nu er organisationerne ved at indsamle de krav, som skal med til forhandlingsbordet.