Foto: Death to the Stock Photo
Debatindlæg bragt i Altinget den 14. april 2018, skrevet af Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening og Elisa Bergmann, formand for BUPL.
Medierne har i den senere tid viderebragt en række udsagn om, at spisepausen kun er en sag for de statsansatte akademikere. Men det er lodret forkert.
Det er en fælles sag for hele fagbevægelsen. Det gælder, uanset om medlemmerne er statsansatte, kommunalt ansatte eller ansat i en region.
Spisepausen er vigtig at sikre, fordi de offentlige arbejdsgivere gang på gang skærer, hvor de kan, i de ansattes vilkår. Vi kan som fagbevægelse ikke leve med, at den praksis nu er kommet til spisepausen.
For ansatte, som ikke er berørt af dén problematik, er det naturlige spørgsmål: Hvad kommer næste gang? Derfor står vi sammen på tværs af stat, region og kommune.
Hvis spisepausen bliver kutymegjort, vil det i praksis betyde, at arbejdsgiverne vil kunne sætte de ansattes arbejdstid op med 2,5 time om ugen med et snuptag. Uden nogen former for forhandling eller kompensation.
Mange arbejder, mens de spiser
I dag er det sådan, at medarbejderne har en ubetinget ret til en betalt spisepause på op til en halv time, hvor de står til rådighed. Det er helt i overensstemmelse med dén måde, arbejdet har været tilrettelagt på igennem mange år.
Hvor pædagogen spiser sammen med børnene på gul stue, mens de taler om, hvor maden kommer fra. Hvor sygeplejersken bliver kaldt til en hasteoperation halvvejs igennem sin klapsammenmad. Hvor den kommunalt ansatte biolog spiser madpakken på vej fra det ene vandtilsyn til det næste.
Det burde faktisk ikke være svært at lande spisepausen i OK18, for det koster ikke arbejdsgiverne en øre at tydeliggøre retten. Hverken færre eller flere vil jo opnå retten til spisepause end i dag.
Det kan kun være en knast i forhandlingerne, hvis arbejdsgiverne har tænkt sig at inddrage spisepausen i deres gentagende forringelser af de offentligt ansattes vilkår.
Vi får ikke en bedre service eller en bedre offentlig sektor ved at forringe de ansattes vilkår. Det får vi ved at sikre de ansattes motivation.
Vi håber, at de offentlige arbejdsgivere vil være med til at lande et forhandlet resultat ved OK18, så vi kan undgå en storkonflikt.