Foto: Simon Klein Knudsen

Debat: Sophie Løhdes udtalelser om, at de offentligt ansattes lønstigninger har været for store i forhold til de privatansattes, afslører, hvor lidt føling hun har med virkeligheden ude på de offentlige arbejdspladser, som hun er øverste chef for.

Formand for Sundhedskartellet, Grete Christensen, går i et debatindlæg i Politiken i rette med innovationsminister Sophie Løhdes udtalelser om, at de offentligt ansatte har haft for stor lønudvikling:

Innovationsminister Sophie Løhde (V) fortæller i en kronik i Politiken den 29. marts, hvor meget hun respekterer offentligt ansatte, og hvor urimeligt det er, at hun bliver udsat for dæmonisering.

Ministeren, der fungerer som øverste arbejdsgiver for statens ansatte og samtidig lægger linjen for overenskomsterne i kommunerne og regionerne, kan ikke forstå, at hun bliver udsat for kritik, når hun som optakt til forhandlingerne toner frem i Dagbladet Børsen og udlægger, at offentligt ansatte har haft en for stor lønudvikling.
Det var sikkert ment som et fint forsøg på spin, der skulle vise, hvor rimeligt det er, når hun tilbyder lønstigninger til offentligt ansatte, der ligger et godt stykke under de privatansattes.

Men det afslører også, hvor lidt føling hun har med virkeligheden ude på de offentlige arbejdspladser, som hun er øverste chef for. Her rammer hendes ord direkte ind i en hverdag, hvor man kæmper for at få tingene til at hænge sammen og hele tiden bliver udsat for nye besparelser og forringelser, samtidig med at vi kæmper for en retfærdig løn.

Hvis man ser på de store kvindedominerede faggrupper inden for pleje-og sundhedssektoren, så har vi i årevis arbejdet for bare at komme op på en rimelig løn, der matcher de mandsdominerede fag.

Når de kvindedominerede faggrupper oplever at ligge op til 20 procent under lønniveauet for sammenlignelige fag, så er Sophie Løhdes udmeldinger en våd klud i ansigtet.

Der er store ligelønsproblemer i den offentlige sektor. De faggrupper, som arbejder med mennesker, har typisk en overrepræsentation af kvinder og et markant lavere lønniveau end mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau.

Derfor har Sundhedskartellet, FOA, BUPL og SL ved denne overenskomstforhandling fremsat krav om, at man afsætter midler til en pulje, der skal forsøge at rette op på nogle af de skævheder, der i dag er i lønsystemet. Dette forslag har fået støtte fra samtlige offentligt ansatte, selv om det ikke er alle, der kan få noget ud det, og når det forhåbentlig bliver en del af en samlet aftale, skal det ses som et første lille skridt på vejen til ligeløn. Men der er lang vej til reel anerkendelse for de vigtige jobs, som vores medlemmer udfører.

Det er derfor, at Sophie Løhde bliver upopulær blandt de offentligt ansatte.

Det er derfor, hashtagget # sophieslønfest blev stort på de sociale medier, og det er derfor, hun er nødt til at rykke sig, for at vi kan lave en aftale. Fordi den offentlige sektor har brug for en god løsning, ikke en stor lockout. Vi har brug for en løsning på ligelønsproblemet og de andre centrale krav, der forhandles om: En arbejdstidsaftale for underviserne og spisepausen, som der, uagtet hvad Sophie Løhde skriver, er grund til at frygte for.

Jeg ville ønske, at vi kunne bruge OK18 til at finde disse løsninger i fællesskab, i stedet for at vi skal kæmpe imod krav om forringelser.