KL og Sundhedskartellets fire tværfaglige kliniske retningslinjer er endeligt godkendte – og ni kommuner afprøver dem i praksis

KL og Sundhedskartellets fire tværfaglige kliniske retningslinjer er nu godkendt af Center for kliniske retningslinjer. Hent dem her – og læs om, hvad vil det sige at arbejde evidensbaseret. Hvad er udbyttet for den kommunale fagperson – og for borgeren?

KL og Sundhedskartellet har i et fælles projekt udviklet fire tværfaglige kliniske retningslinjer – de er nu alle blevet godkendt af Center for kliniske retningslinjer efter en forudgående høringsproces, hvor 29 parter bidrog, heraf 20 kommuner.
De kliniske retningslinjer vedrører alle en central indsats eller problemstilling i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for ældre borgere:

• Identifikation af spisevanskeligheder hos apopleksiramte
• Forebyggelse af indlæggelse pga. lungeinfektion
• Identifikation af tidlige palliative behov
• Målsætning for rehabilitering

 

Den primære målgruppe for disse fire kliniske retningslinjer er sundhedsfaglige medarbejdere i det kommunale sundhedsvæsen/ældreplejen: fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og sosu-assistenter, men også i nogen grad kliniske diætister og tandplejere og sosu-hjælpere.

 

Ni kommuner afprøver de kliniske retningslinjer, udmøntet i instrukser
For at øge brugervenligheden af de kliniske retningslinjer – og forhåbentlig også bidrage til at lette implementeringen – er anbefalingen i hver af de kliniske retningslinjer udmøntet i en kortfattet, konkret og handlingsorienteret generisk instruks, der er med som bilag til den kliniske retningslinje. Hver kommune (evt. også de enkelte lokale enheder) kan gøre instruksen lokal ved at tilføje lokale kontaktpersoner samt lokale arbejdsgange og rutiner samt navn og logo.

Aktuelt pilot-implementerer ni kommuner de kliniske retningslinjer/instrukser: Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Kalundborg, København, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Vordingborg og Aarhus – alle kommuner, som bidrog med medarbejderressourcer til de fire tværfaglige arbejdsgrupper, som udviklede de kliniske retningslinjer. Nogle kommuner afprøver én klinisk retningslinje, andre flere eller alle fire kliniske retningslinjer – enten lokalt i et begrænset antal enheder eller i en generel udrulning i hele kommunen.

Læs mere om Styrket kronikerindsats i Svendborg
Frem til maj 2014 procesevaluerer Center for interventionsforskning (CIF), Syddansk Universitet, kommunernes afprøvning af de kliniske retningslinjer. CIF skal belyse, hvordan afprøvningen forberedes og gennemføres på centralt og lokalt niveau, og hvordan ledelse og medarbejdere oplever anvendeligheden og brugen af de kliniske retningslinjer.

Gevinster for kommunerne og deres medarbejde ved at arbejde evidensbaseret
Kliniske retningslinjer er et væsentligt værktøj til at udvikle kvaliteten i opgavevaretagelsen og sikre en ensartet praksis – såvel på tværs af landet som indenfor den enkelte kommune. Den evidensbaserede tilgang til opgaveløsningen er et paradigmeskifte, der fordrer et opgør med den erfaringsbaserede tilgang og ”hos os plejer vi” for i stedet at vælge at gøre det, der er evidens for virker. En klinisk retningslinje understøtter også kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder og videndeling på tværs af faggrupper.

 

I Roskilde Kommune implementerer plejecenteret Sct. Jørgensbjerg to kliniske retningslinjer – klinisk retningslinje om screening for spisevanskeligheder hos apopleksiramte og klinisk retningslinje om forebyggelse af indlæggelse gennem identifikation af pludseligt fald i funktionsniveau. Leder af plejecenteret Mette Otkjær siger om brug af de kliniske retningslinjer i den daglige praksis: ”Hvor der er en klinisk retningslinje for en indsats, er det er ikke den enkelte medarbejders egen vurdering eller prioritering, som udgør beslutningsgrundlaget, men en klinisk retningslinje, der hviler på evidens. Det styrker kvaliteten af vores arbejde”.

 

Ergoterapeut på plejecenteret, Christina Emborg, er tovholder på implementeringen af den kliniske retningslinje vedr. identifikation af spisevanskeligheder hos apopleksiramte med nedsat funktionsniveau på plejecenteret Sct. Jørgensbjerg. Hun kendte ikke på forhånd det screeningsredskab, som anbefales i den kliniske retningslinje, men blev hurtig fortrolig med det.”Jeg synes, at det er dejligt at arbejde ud fra en klinisk retningslinje. Det giver tryghed at vide, at man handler på en måde, der er evidens for virker. Ens faglighed kommer til sin ret, når den bruges i sammenhæng med en klinisk retningslinje”.

Sygeplejerske Maria Cisar har ansvar for at implementere den kliniske retningslinje om identifikation af pludseligt fald i funktionsniveau mhp. at forebygge indlæggelse. ”Den systematiske brug af Barthell til vurdering af borgeren hjælper til med at vi hurtigt kan sætte ind med en indsats hurtigt – og brugen af denne kliniske retningslinje hænger godt sammen med Roskilde-hjulet, som hjælper til med at gøre os opmærksomme på et fald i funktionsniveau”.

Ikke kun ud fra en faglig, men også en økonomisk synsvinkel giver evidensbaseret praksis rigtig god mening. Kommunerne står i denne tid i en økonomisk virkelighed med krav om større effektivitet i indsatserne. Der skal være sikkerhed for kvaliteten af indsatserne, der skal være målrettede og effektive: De rigtige borgere skal have de rigtige løsninger og ressourcer skal ikke bruges unødigt. Det kan brug af kliniske retningslinjer som beslutningsstøtte i den daglige praksis være med til at sikre.

Gevinster for borgeren
Borgeren får en øget tryghed ved at vide, at den sundhedsfaglige indsats, de modtager, ikke er baseret på, hvad man lokalt mener at vide virker, men hvad der er evidens for virker. I sidste ende giver den evidensbaserede praksis et tryggere forløb med større chance for, at den indsats som ydes både har den tilsigtede effekt – og ikke har utilsigtede effekter.

Hvad er en klinisk retningslinje?
En klinisk retningslinje er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer.
En klinisk retningslinje bruges i det daglige arbejde, men den skal ikke anvendes som en kogebogsopskrift. En klinisk retningslinje giver konkret vejledning og beslutningsstøtte til medarbejderne, som med den kliniske retningslinje kan integrere den bedst mulige viden i beslutningen om hvilken pleje, behandling eller anden indsats, den enkelte borger/patient skal modtage.

 

Kilde: Krøll, Vibeke: Kliniske retningslinjer – hvordan og hvorfor. Munksgaard, 2011.