
Foto: Philip Davali
Forhandlerne på det offentlige område på tværs af kommuner, regioner og staten var i går tirsdag den 17. april samlet i Forligsinstitutionen til en sidste forhandlingsrunde forud for tidsfristens udløb kl. 23.59.
Tidlig morgen onsdag den 18. april udsatte Forligsmand Mette Christensen den varslede konflikt med yderligere 14 dage. Hvis Forligsmanden i denne periode erklærer sammenbrud i forhandlingerne, vil konflikten træde i kraft på femtedagen herefter.
Alle tre områder – kommuner, regioner og staten – er indkaldt til nye forhandlinger fredag den 20. april kl. 10.