Foto: Morten Jakobsen

I weekenden har der været forhandlinger i Forligsinstitutionen både dag og nat

Efter 21 timers forhandling på det kommunale område, frem til kl. 7 i morges, gik Grete Christensen kl. 10 ind til forhandlinger med regionerne. Grete Christensen er forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet på regionernes område.

I eftermiddag kl. 17 er det statens område, der forhandles på, og kl. 10 i morgen går alle tre områder, kommunerne, regionerne og staten, i gang igen.

Der arbejdes forhåbentlig hen imod #EnLøsningForAlle.

Forligsmanden har udsat de varslede strejker og lockout med fjorten dage, og den udsættelse udløber med tirsdag den 17. april. Hvis ikke der er lavet et forlig inden da, vil strejken træde i kraft på femtedagen herefter.