Sundhedskartellet har sammen med KTO, KL og Danske Regioner stået for en undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis ved sygefravær.

Resultaterne skal bruges som led i overenskomstforhandlingerne samt de centrale parters forsatte overvejelser om indsatser på området.

 
Læs rapporten

Udsnit af hovedresultater
Undersøgelsen tager bl.a. afsæt i en tidligere undersøgelse fra 1997, hvis omdrejningspunkt var afskedigelse på grund af sygdom.

Undersøgelsen har dels bestået af en kvantitativ og en kvalitativ del. I den kvantitative del har indgået 6 kommuner, og i den kvalitative del har indgået yderligere 4 kommuner og 2 regioner.

Undersøgelsen har i forhold til temaer været ganske omfattende. Fra undersøgelsesresultaterne kan bl.a. nævnes:
  • De 10 kommuner og 2 regioner har alle sygefraværspolitikker
    De deltagende kommuner og regionerne har en overordnet politik vedrørende sygefravær. Politiken er drøftet og godkendt i hovedMED og sygefraværet er et område, der har høj prioritet.
  • Beskæftigelsessituationen skærper indsats, men forårsager samtidig et stigende sygefravær
    Manglen på kvalificeret arbejdskraft har været med til at skærpe de 10 kommuners og 2 regioners fokus på fastholdelse samt forebyggelse og nedbringelse af sygefraværet. Det udtrykkes også klart fra ledelsesside, både centralt og decentralt, og bakkes op af udtalelser fra næstformand i hovedMED, at den lave ledighed presser sygefraværet yderligere.
  • Sygefraværssamtaler bruges i udstrakt grad i de 6 kommuner
    I 94 % af afskedigelsessagerne er der gennemført sygefraværssamtale forud for afskedigelsen mod 36 % af afskedigelsessagerne i 1997-undersøgelsen. Desuden har 76 % af medarbejderne haft uformel kontakt med lederen før den første samtale.
  • Sygefraværssamtaler ser ud til at have en effekt
    59 % af de sygemeldte medarbejdere vender tilbage efter 1. sygefraværssamtale. Ud af de 59 % som er vendt tilbage i beskæftigelse siden første sygefraværssamtale, er 38 % vendt tilbage til beskæftigelse med særlige hensyn. I 41% af de sager, hvor medarbejderen forbliver sygemeldt efter første samtale, sker det hovedsageligt med aftaler om løbende kontakt eller et nyt møde.
  • Kendskab til fastholdelsesmuligheder er begrænset
    Flere medarbejdere oplever, at de decentrale lederes kendskab til fastholdelsesmuligheder er for begrænset, og at den anvendte vifte af fastholdelsesmuligheder i høj grad er baseret på lederens forudgående erfaringer om fastholdelse.

Nærmere om rapporten
Undersøgelsen blev gennemført af konsulentfirmaet DISCUS, som også har udarbejdet den endelige rapport. Rapporten er delt op i to afsnit:

Den første del af rapporten belyser praksis i forbindelse med sygefravær ved hjælp af kvantitative data fra seks kommuner om:

  • Indsats i forbindelsemed længerevarende sygdom (sygefraværssamtaler m.m.)
  • Fastholdelsestiltag (delvis raskmelding, §56 og fastholdelse via fleksjob)
  • Afskedigelse begrundet i sygdom

I alt anvendes data fra 1.137 sygefraværssager i en halvårsperiode fra marts til oktober 2007. De kvantitative data suppleres med data fra interviews med decentrale ledere og TR, samt de centrale personalechefer og næstformænd i hovedMED.

Den anden del af rapporten belyser praksis i forbindelse med sygefravær ved hjælp af data fra interviews i to regioner og fire kommuner med decentrale ledere og TR, samt centrale personalechefer og næstformænd i hovedMED.