Regeringen skal øjeblikkeligt stoppe produktivitetskravene til de sygehusansatte. Sådan lyder et af kravene i et fælles politisk udspil, som organisationerne for de 100.000 ansatte på sygehusene præsenterer idag.
Udspillet bygger på en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som viser, at det under de nuværende vilkår er blevet næsten umuligt for sygehusene at undgå tilbagevendende underskud og fyringer, og at styringsproblemerne kun vil vokse fremover.
Udspillet bygger på en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som viser, at det under de nuværende vilkår er blevet næsten umuligt for sygehusene at undgå tilbagevendende underskud og fyringer, og at styringsproblemerne kun vil vokse fremover.
Derfor kræver de ansatte en ”time-out” for automatiske produktivitetskrav, som har bidraget kraftigt til sygehusenes underskud og nedlæggelse af flere tusinde job det sidste halve år. Desuden opfordres regeringen og regionerne til at indgå en flerårig økonomiaftale, der kan sikre arbejdsro på sygehusene, når parterne om få uger indleder forhandlingerne om næste års økonomi.
Sundhedsministeriet har peget på, at antallet af ansatte på sygehusene er steget markant de seneste år. Men nye tal viser, at væksten i behandlinger har været mange gange højere. 77 ansatte på sygehusene klarer i dag de samme opgaver, som der skulle 100 ansatte til i 2001. Det er en fremgang, som ingen anden sektor kan matche, siger FOAs formand Dennis Kristensen.
”Sygehusene har haft en vækst i produktiviteten, som mange erhvervsledere ville misunde. Men det slider på de ansatte, og det gavner ikke nødvendigvis patienterne, at personalet skal løbe hurtigere og hurtigere. Der er derfor brug for en time-out i regeringens årlige krav om øget produktivitet,” siger Dennis Kristensen.
Region Hovedstaden og Midtjylland har allerede gennemført omfattende spare- og fyringsrunder, og snart melder Region Sjælland sig også på banen. Det skyldes også, at de seneste års økonomi-aftaler mellem regeringen og regionerne har sat forventningerne til efterspørgslen på behandling urealistisk lavt, siger formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, der repræsenterer landets 12.000 lægesekretærer.
”Det er helt nødvendigt, at vi får gjort det offentlige sundhedsvæsen økonomisk bæredygtigt. Det kan meget vel ske gennem flerårige sundhedsforlig. Vi kan ikke være det nuværende styringsmæssige kaos bekendt i vores velfærdssamfund,” siger Bodil Otto.
I det fælles udspil præsenterer organisationerne et bud på en ny styring af sygehusene, som vil give større frihed lokalt til at tilrettelægge behandling på den mest optimale måde for patienterne.
”Der skal ikke gås på kompromis med fremskridt som hjerte- og kræftpakker, men sygehusene og medarbejderne er efterhånden blevet bundet på hænder og fødder af rigide regler, bureaukrati og detailstyring. Først og fremmest skal vi have en differentieret behandlingsgaranti, der gør det muligt for sygehusene at behandle de mest syge først i stedet for den nuværende en månedsgaranti,” siger Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger (FAS).
Udspillet præsenteres i dag på Dansk Sygeplejeråds kongres i København, og formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen, håber, at det kan bidrage til at bane vej for et bredt forlig på sundhedsområdet.
”For os er det afgørende, at politikerne vedtager et bredt politisk forlig på sundhedsområdet. Det skal sikre rammerne for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, hvor medarbejdere udvikler sig under gode og trygge arbejdsforhold til gavn for borgere og patienter,” siger formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen.
Læs notatet udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI)
Økonomi og styring i sygehusvæsenet
Økonomi og styring i sygehusvæsenet
Læs de fem organisationers bud på, hvordan Danmark undgår flere sygehuskriser
Sygehuskrisen 2010 – hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?
Sygehuskrisen 2010 – hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?
For flere oplysninger kontakt:
Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, telefon 2943 8425.