FORSLAG TIL UDDANNELSESREFORM – Uddannelsesbrobygning Et mere sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem: Med dette forslag giver Sundhedskartellet sit bidrag til udvikling af det danske uddannelsessystem. Forslaget er koncentreret om reform af de videregående mellemlange sundhedsuddannelser, som er uddannelsesbaggrunden for størstedelen af de faggrupper, som Sundhedskartellet repræsenterer. Gennemførelse af Sundhedskartellets forslag vil medføre opblødning af en række barrierer i det nuværende uddannelsessystem, så unges muligheder for at opnå en solid og fleksibel faglig ballast på flere mulige niveauer tilgodeses. Derfor har vi kaldt forslaget ”uddannelsesbrobygning”. Det konkrete forslag er rettet mod at tilgodese brugerne af ydelser fra sundheds- og socialvæsenet og vil først og fremmest indebære: – forbedret uddannelsesbaggrund for de ansatte med mellemlange videregående uddannelser i sundheds- og socialsektoren. – forbedret tværfaglig indsats baseret på opøvning i samarbejde ud fra en styrket professionsfaglig basis. Desuden indebærer forslaget: – forbedrede muligheder for at forebygge ”flaskehalse” på arbejdsmarkedet og blindgyder i uddannelsessystemet. – forbedrede muligheder for livslang uddannelse. – forbedret og mere praksisrettet forskningsindsats på sundheds- og socialområdet. Forslaget tager afsæt i fælles overvejelser i Sundhedskartellet om udvikling i uddannelsessystemet. Vi mener, at vi med vores konkrete forslag til uddannelsesreform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser og socialrådgiveruddannelsen yder et væsentligt bidrag til en fremadrettet dialog om et samlet uddannelsessystem, som vil passe til samfundsudviklingen i det nye årtusinde. Jette Søe – Formand 1 Solide fundamenter: Brugernes behov for faglige kvalitetsydelser er det afgørende mål for Sundhedskartellets uddannelsesreformforslag. Med reformforslaget højnes den faglige kvalitet hos fremtidens sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, jordemødre, radiografer, tandplejere og hospitalslaboranter. – Uddannelserne forlænget til 4 år primært ved øget uddannelsespraktik/klinik. De studerende berettiges til SU i de 4 års uddannelsesforløb, som fører til en bachelor-grad. – Sammenhængen mellem teori og praktik/klinik i uddannelserne styrkes yderligere. De studerende skal fortsat modtage undervisning, hvor der veksles mellem teoretiske studier og uddannelsespraktik med henblik på den bedst mulige indlæring. – Forskningsbaseret undervisning er målsætningen for de teoretiske uddannelseselementer. Der er stigende behov for øget selvstændighed og udvikling af arbejdsmetoder baseret på faglig reflektion igennem hele arbejdslivet. Grundlaget for den faglige udvikling bør lægges i den teoretiske del af professionsuddannelsen ved øget anvendelse af undervisere med relevant forskningsbaggrund. Indtil de uddannelsesansvarlige for praktik/klinik alle er på kandidat-niveau, vil der desuden være behov for uddannelsespladser til dem på diplomuddannelserne. – Forbedrede underviserkvalifikationer: Adskillige undersøgelser har peget på behovet for en højnelse af undervisernes kvalifikationsniveau ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Også den seneste rapport fra Evalueringscenteret er klar på det punkt. Undervisernes kvalifikationsniveau skal løftes nu. – Underviserne i teoridelene og de uddannelsesansvarlige på de arbejdspladser, hvor praktikken/klinikken placeres, bør alle have professionsrettede kandidatuddannelser. Der skal derfor under alle omstændigheder så hurtigt som muligt skaffes det nødvendige antal uddannelsespladser for kandidater. – De velfungerende diplomuddannelser på området bør bevares – og integreres i en ny struktur. Der vil fortsat være behov for diplomuddannelserne som en anden overbygning på grunduddannelserne. I relation til grunduddannelserne, bør de daglige vejledere på sigt være diplomuddannede. 2 Bro mellem fagene: Styrkelse af tværfaglighed: Det har afgørende betydning for opgavevaretagelsen i sundheds- og socialsektoren, at de ansatte – udover at besidde de nødvendige (mono)faglige kvalifikationer – er bedst muligt i stand til at samarbejde på tværs af de enkelte fags områder. Øget kendskab til andre nært beslægtede fag og ”øvelse” i tværfagligt samarbejde allerede på grunduddannelserne vil være et stærkt grundlag for samarbejde mellem fagpersoner med forskellige uddannelser. – Fælles undervisning inden for en række støttefag i starten af uddannelserne. – Gennemførelse af fælles tværfaglige projekter. Længere henne i uddannelserne bør der – navnlig i uddannelsespraktikken/klinikken etableres ”brugerorienterede” praktik-fællesprojekter. Rigtigt tilrettelagt vil sådanne fællesprojekter både styrke tværfagligheden og de enkelte fag. – Forbedrede muligheder for skift mellem professionsuddannelserne. De fastlagte betingelser for at overføre uddannelseselementer mellem professionsuddannelserne ”merit” bør gennemgås kritisk med henblik på at fjerne praktiske barrierer for studieskift. – Mere attraktive fælles studiemiljøer. Samling af de 8 professionsuddannelser i større fælles enheder vil – udover administrative stordriftsfordele – medføre et bedre fagligt og socialt miljø for de studerende og underviserne. 3 Bro til andre uddannelser. Unødige barrierer mellem uddannelser på forskelligt niveau fjernes. – Professionsuddannelserne samles under Undervisningsministeriet. Det foreslåede integrerede samarbejde mellem uddannelserne betinger placering i samme regi. Derfor flyttes sygeplejerske- og radiografuddannelserne fra amterne til Undervisningsministeriet. – Amter og kommuner skal fortsat have betydelig indflydelse på uddannelserne via dialog om konkrete krav til uddannelserne og dimensioneringen. Som modtagere af studerende i uddannelses-praktik/klinik har amter og kommuner et solidt grundlag for denne dialog. – Professionsuddannelserne samles regionalt i universitetscentre tilknyttet universiteterne. Regionalisering i f.eks. 5 universitetscentre sigter på at sikre tæt sammenhæng med det praktiske kliniske felt både af hensyn til dialogen om uddannelses- og vidensbehov og behovet for uddannelsespraktik/klinik. Barriererne mellem universiteterne og andre uddannelser skal nedbrydes med henblik på at skabe et sammenhængende uddannelsessystem. Gennem et formelt og ligeværdigt samarbejde med universiteterne sikres mulighed for, at et passende antal professionsuddannede bachelorer kan få udbygget uddannelsen med en kandidat – eller – ph.d.-grad. – Forbedrede muligheder for overgang fra kortere sundheds- og socialuddannelser. De fastlagte betingelser for at overføre uddannelseselementer fra beslægtede korterevarende uddannelser til professionsuddannelserne ”merit” bør gennemgås med henblik på at fjerne unødige praktiske barrierer for at gå videre i uddannelsessystemet. 4 Bro til det omgivende samfund. Anvendelsesorienteret uddannelse og forskning. – Tæt dialog og samarbejde med det praktiske/kliniske felt om uddannelse og forskning. Det afgørende for forslaget om uddannelsesreform er – som allerede fremhævet – hensynet til brugerne af sundheds- og socialsektorens ydelser. Det er derfor nødvendigt, at ikke kun uddannelserne, men – i høj grad – også den tilhørende forskning gøres anvendelsesorienteret. Med dette som målsætning for egne faggruppers forskningsindsats, kan der åbnes for en påvirkning af den traditionelle forskning i de akademiske forskningsmiljøer mod samme mål – til gavn for brugerne. Modsat kan de etablerede akademiske forskningsmiljøer forventes at styrke en videnskabeligt baseret udvikling af professionsfagene. – De nye universitetscentre skal tilbyde muligheder for livslang uddannelse. Universitetscentrene skal give muligheder for at gå tilbage til uddannelsessystemet efter nogle år i praksis for at styrke den faglige og forskningsrelaterede ballast.Universitetscentrene skal desuden aktivt udbyde efter- og videreuddannelse som afspejler det praktiske/kliniske felts behov. – De studerendes muligheder for at uddanne sig (videre) ved uddannelsesinstitutioner i udlandet styrkes. Til sikring af arbejdskraftens frie bevægelighed, ”merit” og udveksling af viden og kultur internationalt, vil både den foreslåede bacheloranerkendelse og gennemførelse af et entydigt og formaliseret internationalt system for overførsel af merit få umiddelbar positiv effekt for de danske uddannelser. 5. Hvad koster broerne ? Uddannelsesforlængelser og -forbedringer sker primært ved øget praktik/klinik og styrket vejledning heri. Forslaget kan gennemføres indenfor de ressourcer, der er på området. Den opkvalificering af underviserne, som under alle omstændigheder er nødvendig indgår ikke i de foretagne beregninger.