Den nye aftale om en strukturreform tegner på sundhedsområdet en række perspektiver for et forbedret sundhedsvæsen. Men målet er ikke nået endnu, for der er stadig en hel del brikker, der skal falde på plads, før patienter og borgere får et bedre sundhedsvæsen, konstaterer Sundhedskartellets formand Connie Kruckow i en kommentar til den nye aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Sundhedscentre på dagsordenen
Sundhedskartellet er en varm fortaler for sundhedscentre, fordi nye sundhedstilbud i lokalområderne vil forbedre sundhedsvæsenet for bl.a. ældre og kronisk syge. Derfor er Connie Kruckow tilfreds med, at sundhedscentre er tilbage i aftalen igen efter at have været dømt ude i løbet af forhandlingerne:
”Sundhedscentre er et ankerpunkt for de nye lokale sundhedstilbud, som fremtidens sundhedsvæsen skal give patienter og borgere. Derfor er det godt, at aftalen fremhæver sundhedscentre som en af de nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet, kommunerne kan etablere.
Nu er det op til kommunerne og regionerne at gå i gang med at etablere sundhedscentre. Det er lidt ærgerligt, at den økonomiaftale, der netop er indgået, ikke afsatte penge til sundhedscentre. Men nu må regeringen så lægge hovedet i blød og finde andre måder at understøtte udviklingen på.”
Det skal efter Sundhedskartellets opfattelse bl.a. ske ved at styrke de økonomiske incitamenter til sundhedsfremme og forebyggelse. Hidtil har kassetænkning blokeret for, at kommunerne har iværksat en effektiv forebyggelsesindsats, og det skal der gøres op med, når reformen intentioner i den kommende tid skal omsættes til konkret lovgivning.
Entydigt ansvar for genoptræning
Sundhedskartellet bakker også op om, at de centrale sundhedsmyndigheder styrkes, og at ansvaret for genoptræning samles hos kommunerne. Sundhedskartellets formand påpeger, at målet skal være mere sammenhæng i patientforløbene. Det skal altid være en faglig vurdering – foretaget af de faggrupper, som har forudsætning for at vurdere genoptræningsbehov – der afgør, hvilken genoptræning den enkelte patient har ret til efter udskrivning:
”Det må ikke blive den enkelte kommunekasses størrelse, der afgør, hvor god en genoptræning patienterne får. Derfor er genoptræningsplanerne på sygehusene fortsat et meget vigtigt instrument,” siger Connie Kruckow.
Sundhedstilbud på tværs af sektorer
Sundhedskartellet har slået til lyd for, at der skal etableres sundhedsydelser på tværs af sektorer – f.eks. ind- og udgående funktioner fra sygehusene. Det er nødvendigt, for at de eksisterende gråzoner kan fjernes. På det felt er den nye aftale om en strukturreform lidt tynd, konstaterer Sundhedskartellets formand:
”De nye, obligatoriske sundhedsaftaler bliver helt centrale for at skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Derfor skal en bred vifte af faglig ekspertise repræsenteres i de nye regionale samarbejdsudvalg – ikke mindst fra Sundhedskartellets medlemsgrupper.
Men aftaler gør det ikke alene. Vi havde gerne set, at strukturreformen mere aktivt understøttede de mange initiativer for at skabe mere sammenhæng i patientforløbene, der foregår rundt omkring i landet. Samarbejdet mellem sygehusene og resten af sundhedsvæsenet er helt afgørende – ikke kun for patienternes helbred, men også for deres opfattelse af sundhedsvæsenet.”
Medarbejderforhold
Aftalen fastslår, at regeringen vil skabe så trygge rammer for personalet ved de forestående omlægninger som muligt. Udgangspunktet vil være, at de ansatte skal følge opgaven – dvs. at de ansatte, der er beskæftiget med en opgave, der overføres til en ny myndighed, også overføres til den pågældende myndighed. Sundhedskartellets formand konstaterer:
”Det er meget glædeligt, at regeringen lægger vægt på at skabe gode rammer for medarbejderne i den store reform, vi står overfor. Vi ser frem til en tæt dialog med regeringen og arbejdsgiverne om medarbejdernes forhold i forbindelse med omlægningerne. Det er helt afgørende for reformens succes, at medarbejderne har stor indflydelse, og at de får den relevante information.
I Sundhedskartellet vil vi arbejde sammen om den relevante information til vores egne medlemsgrupper.”
Sundhedscentre på dagsordenen
Sundhedskartellet er en varm fortaler for sundhedscentre, fordi nye sundhedstilbud i lokalområderne vil forbedre sundhedsvæsenet for bl.a. ældre og kronisk syge. Derfor er Connie Kruckow tilfreds med, at sundhedscentre er tilbage i aftalen igen efter at have været dømt ude i løbet af forhandlingerne:
”Sundhedscentre er et ankerpunkt for de nye lokale sundhedstilbud, som fremtidens sundhedsvæsen skal give patienter og borgere. Derfor er det godt, at aftalen fremhæver sundhedscentre som en af de nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet, kommunerne kan etablere.
Nu er det op til kommunerne og regionerne at gå i gang med at etablere sundhedscentre. Det er lidt ærgerligt, at den økonomiaftale, der netop er indgået, ikke afsatte penge til sundhedscentre. Men nu må regeringen så lægge hovedet i blød og finde andre måder at understøtte udviklingen på.”
Det skal efter Sundhedskartellets opfattelse bl.a. ske ved at styrke de økonomiske incitamenter til sundhedsfremme og forebyggelse. Hidtil har kassetænkning blokeret for, at kommunerne har iværksat en effektiv forebyggelsesindsats, og det skal der gøres op med, når reformen intentioner i den kommende tid skal omsættes til konkret lovgivning.
Entydigt ansvar for genoptræning
Sundhedskartellet bakker også op om, at de centrale sundhedsmyndigheder styrkes, og at ansvaret for genoptræning samles hos kommunerne. Sundhedskartellets formand påpeger, at målet skal være mere sammenhæng i patientforløbene. Det skal altid være en faglig vurdering – foretaget af de faggrupper, som har forudsætning for at vurdere genoptræningsbehov – der afgør, hvilken genoptræning den enkelte patient har ret til efter udskrivning:
”Det må ikke blive den enkelte kommunekasses størrelse, der afgør, hvor god en genoptræning patienterne får. Derfor er genoptræningsplanerne på sygehusene fortsat et meget vigtigt instrument,” siger Connie Kruckow.
Sundhedstilbud på tværs af sektorer
Sundhedskartellet har slået til lyd for, at der skal etableres sundhedsydelser på tværs af sektorer – f.eks. ind- og udgående funktioner fra sygehusene. Det er nødvendigt, for at de eksisterende gråzoner kan fjernes. På det felt er den nye aftale om en strukturreform lidt tynd, konstaterer Sundhedskartellets formand:
”De nye, obligatoriske sundhedsaftaler bliver helt centrale for at skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Derfor skal en bred vifte af faglig ekspertise repræsenteres i de nye regionale samarbejdsudvalg – ikke mindst fra Sundhedskartellets medlemsgrupper.
Men aftaler gør det ikke alene. Vi havde gerne set, at strukturreformen mere aktivt understøttede de mange initiativer for at skabe mere sammenhæng i patientforløbene, der foregår rundt omkring i landet. Samarbejdet mellem sygehusene og resten af sundhedsvæsenet er helt afgørende – ikke kun for patienternes helbred, men også for deres opfattelse af sundhedsvæsenet.”
Medarbejderforhold
Aftalen fastslår, at regeringen vil skabe så trygge rammer for personalet ved de forestående omlægninger som muligt. Udgangspunktet vil være, at de ansatte skal følge opgaven – dvs. at de ansatte, der er beskæftiget med en opgave, der overføres til en ny myndighed, også overføres til den pågældende myndighed. Sundhedskartellets formand konstaterer:
”Det er meget glædeligt, at regeringen lægger vægt på at skabe gode rammer for medarbejderne i den store reform, vi står overfor. Vi ser frem til en tæt dialog med regeringen og arbejdsgiverne om medarbejdernes forhold i forbindelse med omlægningerne. Det er helt afgørende for reformens succes, at medarbejderne har stor indflydelse, og at de får den relevante information.
I Sundhedskartellet vil vi arbejde sammen om den relevante information til vores egne medlemsgrupper.”