Sundhedskartellets medlemmer i basisstillinger har siden Ny løns indførelse i 1998 haft en lønudvikling, der ligger 2,9 pct. lavere end det generelle KTO-gennemsnit. Ny løn har med andre ord fået medlemmernes løn til at sakke bagud med næsten 400 mio. kr.
Ny løn har ikke været en succes for en stor del af Sundhedskartellets 115.000 medlemmer. Det står klart efter, at Sundhedskartellet har beregnet lønudviklingen for medlemmer i basisstillinger siden indførelsen af Ny løn i 1998.
I løbet af perioden med Ny løn (1. februar 1998-1. maj 2004) er Sundhedskartellets medlemmer i basisstillinger steget 22,5 pct. i løn. Men i samme periode er et gennemsnit af de ansatte på det (amts)kommunale arbejdsmarked i gennemsnit steget 25,4 pct. Omregnet i kroner og øre har Ny løn med andre ord betydet, at den store gruppe af Sundhedskartellets medlemmer i basisstillinger er sakket 385 mio. kr bagud. Hvis man sammenligner alle Sundhedskartellets grupper med KTO-gennemsnittet er tallet 294 mio. kr.
”Det er et klokkeklart bevis på, at Ny løn ikke har fungeret for vores medlemmer. De store grupper af f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere i basisstillinger har ikke fået det samme ud af Ny løn, som mange af de øvrige grupper på det amtskommunale arbejdsmarked,” siger Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow.
I dag tjener Sundhedskartellets basisgrupper i gennemsnit 22.426 kr. om måneden, og den løn er for lav i forhold til den værdi medlemmerne har for samfundet. Et af Sundhedskartellets forhandlingskrav ved overenskomstforhandlingerne, der begynder den 18. oktober, er derfor, at der indføres en ny lønmodel for Sundhedskartellets medlemmer.
”Vi ønsker, at vores løn afspejler den værdi, vores medlemmer har for samfundet og sundhedsvæsenet. Vores medlemmer har en væsentligt dårligere løn end privatansatte på samme uddannelsesniveau. Vi skal på sigt have indhentet lønspændet og skal ved de kommende forhandlinger lægge et fundament. Det gør vi ved få en lønmodel, der passer til vores medlemmer,” siger Connie Kruckow.
Kilde: Synergi #3, 6.10.04
Ny løn har ikke været en succes for en stor del af Sundhedskartellets 115.000 medlemmer. Det står klart efter, at Sundhedskartellet har beregnet lønudviklingen for medlemmer i basisstillinger siden indførelsen af Ny løn i 1998.
I løbet af perioden med Ny løn (1. februar 1998-1. maj 2004) er Sundhedskartellets medlemmer i basisstillinger steget 22,5 pct. i løn. Men i samme periode er et gennemsnit af de ansatte på det (amts)kommunale arbejdsmarked i gennemsnit steget 25,4 pct. Omregnet i kroner og øre har Ny løn med andre ord betydet, at den store gruppe af Sundhedskartellets medlemmer i basisstillinger er sakket 385 mio. kr bagud. Hvis man sammenligner alle Sundhedskartellets grupper med KTO-gennemsnittet er tallet 294 mio. kr.
”Det er et klokkeklart bevis på, at Ny løn ikke har fungeret for vores medlemmer. De store grupper af f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere i basisstillinger har ikke fået det samme ud af Ny løn, som mange af de øvrige grupper på det amtskommunale arbejdsmarked,” siger Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow.
I dag tjener Sundhedskartellets basisgrupper i gennemsnit 22.426 kr. om måneden, og den løn er for lav i forhold til den værdi medlemmerne har for samfundet. Et af Sundhedskartellets forhandlingskrav ved overenskomstforhandlingerne, der begynder den 18. oktober, er derfor, at der indføres en ny lønmodel for Sundhedskartellets medlemmer.
”Vi ønsker, at vores løn afspejler den værdi, vores medlemmer har for samfundet og sundhedsvæsenet. Vores medlemmer har en væsentligt dårligere løn end privatansatte på samme uddannelsesniveau. Vi skal på sigt have indhentet lønspændet og skal ved de kommende forhandlinger lægge et fundament. Det gør vi ved få en lønmodel, der passer til vores medlemmer,” siger Connie Kruckow.
Kilde: Synergi #3, 6.10.04