Ligestillingsnævnet har netop i en principiel kendelse taget stilling til, hvorvidt de begrænsede muligheder for overførsel af ikke-afholdte omsorgsdage i den (amts)kommunale barselsaftale, var i strid med ligebehandlingsloven. Det fandtes i strid med ligebehandlingsloven, når en kvinde ikke kunne overføre omsorgsdage, som hun havde været forhindret i at afvikle på grund af barselsorlov.

I den konkrete sag, som var blevet indbragt for Ligestillingsnævnet af KTO, havde en kvindelig medarbejder født den 19. december 2003, hvorefter hun holdt 14 ugers barselsorlov efterfulgt af 32 ugers forældreorlov, som hun i henhold til § 7, stk. 2 i ligebehandlingsloven og § 10, stk. 2 i den (amts)kommunale barselsaftale (Aftale om fravær af familiemæssige årsager), udvidede med yderligere 8 uger. Hermed strakte kvindens orlov sig over 2 kalenderår, da den forløb fra 19. december 2003 til 31. december 2004.

I henhold til barselsaftalens § 30, stk. 3, bortfalder ikke afholdte omsorgsdage ved kalenderårets udløb. Der er dog ret til at få overført ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, til det næstfølgende kalenderår. I den konkrete sag var den kvindelige medarbejder på grund af barselsorloven forhindret i at afvikle sine 2 omsorgsdage fra fødselsåret, samt de 2 omsorgsdage fra det første kalenderår efter barnets fødsel (2004). Dette skyldes, at den udvidede orlov skal holdes i sammenhæng med barselsorloven, og derfor ikke kan afbrydes for at holde omsorgsdage.

Problemstillingen tidligere drøftet med arbejdsgiverne

Ved overenskomstforhandlingerne bliver der i almindelighed taget et forbehold om, at parterne skal optage forhandlinger om konsekvenserne ved efterfølgende vedtagne lovændringer, der påvirker overenskomst- og aftaleresultatet.

I forbindelse med vedtagelsen af lovgrundlaget for den fleksible barselsorlov i foråret 2002, blev der efterfølgende ført drøftelser med arbejdsgiverne, omkring hvilke konsekvenser dette ville have på de eksisterende regler for omsorgsdage i den (amts)kommunale barselsaftale. Og allerede den gang blev der påpeget over for arbejdsgiverne, at de nye muligheder i den fleksible barselsorlov gjorde det problematisk i forhold til omsorgsdagene, idet man kunne forudse, at en kvinde, som fødte i slutningen af året ved afholdelse af 60 ugers efterfølgende barselsorlov, ville miste de 4 omsorgsdage, som pågældende var berettiget til i fødselsåret og i det efterfølgende år. Derfor blev der den gang foreslået over for arbejdsgiverne, at denne ret til at kunne overføre sine omsorgsdage blev udvidet til det 3. år, såfremt man var forhindret i at afvikle sine omsorgsdage.

Arbejdsgiverne fandt ikke, at der skulle ændres på aftalen. Derfor blev der taget et forbehold for ved førstkommende lejlighed at indbringe en konkret sag for Ligestillingsnævnet.

På KTO´s område har man så fundet en konkret sag, som var egnet til at blive forelagt Ligestillingsnævnet. Sundhedskartellet anerkender det arbejde, som KTO har gjort i denne principielle sag.

Aftalen skal ændres

Den konkrete sag, som Ligestillingsnævnet har behandlet, tager afsæt i KTO´s aftale om fravær af familiemæssige årsager. Imidlertid har Sundhedskartellet indgået en enslydende aftale om fravær af familiemæssige årsager (barselsaftalen) med de amtskommunale arbejdsgivere, hvorfor kendelsen vurderes at have tilsvarende betydning for Sundhedskartellets område.

Sundhedskartellet vil derfor nu tage initiativ til, at Aftale om fravær af familiemæssige årsager (barselsaftalen) bliver ændret i overensstemmelse med kendelsen.

Skulle der være medarbejdere, som har mistet sine omsorgsdage på grund af afholdelse af barselsorlov, opfordres disse til at kontakte sin tillidsrepræsentant eller organisation med henblik på, at rejse et krav om disse dage over for sin arbejdsgiver.

Ligestillingsnævnets kendelse fra sep. 2006 kan ses her