Evaluering af MED-udvalgenes implementering af Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne – det kommunale område

Sundhedskartellets har i samarbejde med KL og KTO gennemført en evaluering af MED-udvalgenes implementering af Trivselsaftalen. Baggrunden for evalueringen er, at parterne ved OK 08 indgik Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen indeholder blandt andet bestemmelser om, at der i MED-systemet skal aftales retningslinjer vedrørende trivselsmålinger, sygefravær, sundhedsfremme samt indsatsen mod vold, mobning og chikane. Herudover fastlægger aftalen, at ledelsen skal redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
 
Hovedkonklusioner
Evalueringen viser, at alle delområderne i Trivselsaftalen er implementeret i langt den overvejende del af kommunerne. Uanset om man spørger formænd eller næstformænd i kommunernes hoved-MED, viser undersøgelsen, at alle delområder er implementeret i mere end 6 ud af 10 kommuner.

  • På nogle områder er implementeringen sket PÅ GRUND AF aftalen: 40-60 pct. af formænd og næstformænd i hoved-MED svarer, at retningslinjer for trivselsmålinger, indsats mod stress samt indsats mod vold, mobning og chikane er sket på grund af aftalen.
  • På andre områder har kommunerne implementeret UANSET aftalen: Retningslinjer for fx sygefraværssamtaler og handleplaner for opfølgning på APV er kun i begrænset omfang sket på grund af Trivselsaftalen.
Holdningerne til Trivselsaftalens indhold er som oftest positive:
  • Generelt er der enighed mellem ledelse og medarbejdere om indsatserne i Trivselsaftalen. 
  • Derudover fremhæves det, at aftalen i nogle kommuner har fungeret som ”løftestang” for, at kommunen er kommet i gang med en mere systematisk tilgang til trivsel og sundhed på arbejdspladserne.
  • Flere steder nævnes, at aftalen ikke blot har været positiv for arbejdet med sundhed og trivsel, men også for MED-systemet som sådan.
Blandt de mere kritiske tilkendegivelser er:
  • At aftalen er udtryk for utidig indblanding og unødvendig bureaukratisering.
  • At de fleste kommuner havde initiativer og indsatser også før aftalen.
  • Og at aftalen hovedsagligt handler om udarbejdelse af retningslinjer, hvilket opfattes som udtryk for en gammeldags tænkning.
Endelig har evalueringen tilvejebragt en række opfordringer til, hvad de centrale parter kan gøre for at fremme implementeringen af Trivselsaftalen:
  • Parterne opfordres til at understøtte kommunernes arbejde med Trivselsaftalen ved hjælp af aktuelt informationsmateriale, kampagner, værktøjer og andre signaler, som på en konkret måde kan fungere som inspiration.
  • Forskningsbaseret dokumentation for, hvad der ”virker” i forhold til at fremme trivsel og sundhed.
  • Afbureaukratisering og decentralisering af arbejdet – større frihedsgrader lokalt, mere rum til samarbejde mellem parterne på arbejdspladsen.
  • Ønske om, at vejledninger og kurser (fx PUF) i forbindelse med denne type af aftaler kommer ud på et tidligere tidspunkt.
Metode
Evalueringen er gennemført af konsulentfirmaet Epinion og bygger hovedsageligt på en survey blandt alle formænd og næstformænd i kommunernes hoved-MED (svarprocent på henholdsvis 69 pct. og 59 pct.) samt kvalitative interview med 26 repræsentanter for kommunernes hoved-MED og MED-udvalg på forvaltnings- og lokalt niveau (fordelt på 8 kommuner).
 
Læs rapporten