Debatindlæg af Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd; Tina Nør Langager, Ergoterapeutforeningen; Ghita Parry, Kost og Ernæringsforbundet; Christina Durinck, Farmakonomforeningen; Martina Jürs, Danske Bioanalytikere; Charlotte Graungaard Falkvard, Radiograf Rådet; Tina Christensen, Danske Fodterapeuter; Elisabeth Gregersen, Danske Tandplejere og Ditte-Marie Post, Danske Psykomotoriske Terapeuter 

Bragt i Altinget den 26. februar 2019

Regeringen vil med sundhedsreformen skabe nærhed. Men hvis flere opgaver skal flyttes og varetages succesfuldt ude i det nære sundhedsvæsen, er tværfagligheden vigtig, mener ni repræsentanter for Sundhedskartellets medarbejdergrupper.

Regeringen vil skabe mere nærhed, sammenhæng og kvalitet med sundhedsreformen. Tre målsætninger, som vi, som repræsentanter for Sundhedskartellets medarbejdergrupper, bakker op om. De opgaver, som de sundhedsprofessionelle håndterer, bliver i disse år både flere og mere komplekse, fordi befolkningen bliver ældre, flere lever med kroniske sygdomme, og flere er multisyge. Det presser sundhedsvæsenet, og det tvinger os til at forholde os til, om vi kunne bruge de sundhedsprofessionelles kompetencer bedre.

Her er regeringens forslag om et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker et vigtigt skridt, men også andre faggrupper skal bringes mere i spil. Både de, som allerede har eget virksomhedsområde, og de som arbejder på at få det. Det vil give en bedre udnyttelse af de faglige kompetencer, og det vil give lavere omkostninger. Vel at mærke, uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet.

Vi skal blive bedre til at lære

Udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen er allerede i gang mange steder. For eksempel i Kolding, hvor radiografer og mobilt røntgenudstyr køres ud til demente borgere med faldskader, så borgeren kan spare en tur til sygehuset. Eller i Holstebro og Struer Kommuner, hvor regionens bioanalytikere er tilknyttet de kommunale akutteams for at sikre kvaliteten af blodprøvetagning og de diagnostiske ydelser. Forkert diagnostik – forkert diagnose.

I en tid, hvor et stigende antal skrøbelige ældre hvert år indlægges akut, er det dén slags, vi skal blive bedre til at lære af.

Mange fag skal samles under et tag

Tværfaglighed er en forudsætning, hvis flere opgaver skal flyttes og varetages succesfuldt ude i det nære sundhedsvæsen. Med sundhedsreformen lægges op til, at kommunale sundhedshuse bliver omdrejningspunkter for den nære sundhedsindsats. Det er en fornuftig udvikling. For at opgaverne kan løses med høj kvalitet og med sammenhæng i behandlingen er det vigtigt, at der er mange fag under samme tag – også fag og fagområder, som i dag ikke indtænkes tilstrækkeligt på sygehusområdet.

For eksempel kan diabetespatienter have behov for en række forskellige sundhedsfaglige indsatser for at bevare en høj livskvalitet og for at undgå indlæggelser. Nogle indsatser skal løses af sygeplejersker og læger, mens andre skal løftes af for eksempel tandplejere, diætister, fodterapeuter og ergoterapeuter. Hver faggruppe har særlig indsigt i de specifikke udfordringer, som diabetes kan give for tænderne, fødderne, kosten og muligheden for at fastholde sine hverdagsaktiviteter.

Kræver de rette fagspecialister

En stor opgave bliver derfor at sikre, at der bliver tale om en reel tværfaglig indsats, og at de rette fagspecialister er til stede. Det gælder for eksempel ergoterapeuter, kost-og ernæringsfagligt personale, psykomotoriske terapeuter eller andre af Sundhedskartellets faggrupper.

Som regeringen selv har meldt ud, er der brug for et kompetenceløft i kommuner og almen praksis. Her er det positivt, at der uddannes flere læger og sygeplejersker, men regeringen må ikke glemme andre faggrupper, når der afsættes midler til efteruddannelse, og når opgaverne skal tilrettelægges og løses til størst mulig gavn for borgerne.

Her er der flere eksempler på, at vi kan gøre det smartere. For eksempel er det oplagt at give farmakonomer lov til at foretage medicinsamtaler på apoteker i takt med, at medicinhåndtering kommer til at fylde mere med flere kronikere og ældre medicinske patienter. Tilsvarende gælder det for radiograferne, der uddannes i tre målrettede specialer, men hvis kompetencer ikke udnyttes godt nok. Det giver ledige radiografer, og travlhed for andre. Endelig vil det også give god mening at uddanne flere ernæringsassistenter til at løse opgaver med de offentlige måltider.

Standarder ændrer ikke noget i sig selv

Når kompetencerne udnyttes klogt, frigiver det tid andre steder.

Uanset om sundhedsreformen bliver til virkelighed eller ej, er det åbenlyst, at der venter store opgaver for det nære sundhedsvæsen i de kommende år. Gribes det ikke rigtigt an, er der stor risiko for, at resultatet bliver et fald i kvaliteten. Derfor er det vigtigt, at der sættes nationale standarder for kvaliteten i de nære sundhedstilbud. Standarder ændrer dog ikke noget i sig selv. Det afgørende bliver at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere med de rette kompetencer og de bedste rammer for, at tværfagligheden kommer i spil. Kun sådan kan vi give patienter og borgere tryghed, sikkerhed og en helhedsorienteret behandling.