Bragt i Altinget den 30. august 2019
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for FOA; Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen; Bodil Otto, formand for HK/Kommunal; Helga Schultz, formand for Yngre Læger og Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet.
Lige nu forhandler regeringen med Danske Regioner og KL om næste års økonomiaftale. Og især aftalen med Danske Regioner er afgørende for det sundhedsvæsen, som størstedelen af danskerne er i kontakt med. Regeringen har meldt ud, at man vil øge budgettet, så det følger det demografiske træk, med én mia. kr., men det vil desværre ikke ændre noget på hverdagen for hverken patienter eller personale i sundhedsvæsenet.
Det demografiske træk betyder, at der kommer flere ældre og flere patienter i sundhedsvæsenet år for år. Derfor skal budgetterne stige løbende, hvis ikke det skal gå ud over både patienter og personale i det danske sundhedsvæsen.
Virkeligheden er, at vi står med et underfinansieret sundhedsvæsen, der desperat har brug for at få tilført midler. Lige nu består hverdagen af overbelægning, underbemanding, aflyste operationer og nedskæringer på senge og personale. Det er desuden uholdbart at skære i administrationen fx på lægesekretærerne, for de administrative opgaver flyttes bare over på læger og plejepersonalet, som i forvejen har alt for lidt tid til patienterne. Hvis vi skal levere den kvalitet, som danskerne retmæssigt forventer, og hvis vi skal leve op til politikernes løfter og ambitioner, skal der tilføres flere ressourcer.
Det er ikke kun befolkningsudviklingen, der gør, at der er behov for en økonomiaftale, der indeholder øgede investeringer i sundhedsvæsenet. Det er også det faktum, at det ikke koster det samme at drive sundhedsvæsenet næste år, som det gjorde sidste år. Stigende udgifter til medicin og nye behandlingsformer æder en større og større del af budgettet på sygehusene. Derfor er der en særlig situation i sundhedsvæsenet, hvor det ikke er nok bare at forhøje budgettet i forhold til den forventede befolkningsudvikling. Med andre ord vil flere penge til sundhedsområdet ikke nødvendigvis gå til mere personale og dermed bedre behandling for patienterne.
Grænsen for, hvor meget hurtigere personalet kan løbe, er allerede overskredet, og vi opfordrer derfor regeringen til – på baggrund af udregninger fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE – at investere ikke én, men to mia. kr. mere om året i det regionale sundhedsvæsen.
Der er brug for penge til både stigende medicinudgifter, øgede udgifter til behandling og til det nødvendige antal medarbejdere, som skal kunne matche den demografiske udvikling. Det er derfor afgørende, at finansministeren og formanden for Danske Regioner træder ud af forhandlingslokalet og præsenterer en aftale for næste års budget, som indeholder et løft af niveauet i sundhedsvæsenet her og nu. Vi kan ikke være andet bekendt.