I går brød forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner sammen. Det skyldes, at Danske Regioner stod stejlt på sine krav og kun ville gå med til en ramme på 13 procent, forklarer Sundhedskartellets formand Connie Kruckow.
”Sundhedskartellets udgangspunkt for forhandlingerne var, at vi vil have 15 procent over tre år. Det er nødvendigt for, at vi kan komme i gang med at skabe ligeløn. Jeg synes, det er ærgerligt, at arbejdsgiverne ikke ville være med til det,” siger Connie Kruckow.
Billedligt talt var der to ”kasser” med penge på forhandlingsbordet. Den ene kasse er den traditionelle økonomiske ramme. Her tilbød Danske Regioner, at Sundhedskartellets medlemmer kan få 13 procent over tre år, bl.a. i form af et rekrutteringstillæg på 1.700 kr. om året – udelukkende til sygeplejersker på trin 4 – og en lille forhøjelse af feriegodtgørelsen. Sundhedskartellet havde foreslået et rekrutteringstillæg på 2.200 kr. om året, bl.a. for at bevare lønspændet til social- og sundhedsassistenterne.
”Jeg var fleksibel ved forhandlingsbordet. Jeg sagde bl.a. til Bent Hansen, at jeg var bevægelig på de 15 procent. Ikke meget – men lige så meget som regionerne. Men det viste sig, at Danske Regioner kun ville gå med til en marginal forhøjelse fra 12,8 til 13 procent. Det er ikke nok til at tage hul på vores ligelønsprojekt,” siger Connie Kruckow.
Den anden kasse indeholder vikarmidlerne. Sundhedskartellets udspil til Danske Regioner var, at dele af vikarmidlerne skal bruges til varige lønforhøjelser til regionernes egne fastansatte medlemmer. Pengene findes allerede i systemet, men de kan bruges meget bedre end i dag. Connie Kruckow siger:
”Vi præsenterede Danske Regioner for en række konkrete forslag til, hvordan vikarpengene kan bruges til at rekruttere og fastholde Sundhedskartellets medlemmer. Blandt andet i form af et fastholdelsestillæg på 6.100 kroner om året til de medlemmer, der har arbejdet mere end 5 år i samme region,” siger Connie Kruckow.
Sundhedskartellet forslog også bl.a. en progressiv honorering af vagter, dvs. at man får højere betaling, jo flere vagter man har. Som et tredje forslag havde Sundhedskartellet, at dækningsområdet for FEA-vagterne skal udvides.
Men Danske Regioner ville ikke være med. De ville kun bruge nogle af de penge, de i dag betaler til de eksterne vikarbureauer, til at honorere medarbejdere, der i stedet vil arbejde i regionernes egne vikarordninger. Med andre ord ville Danske Regioner opbygge regionale vikarbureauer, som skulle aflønne på niveau med de private. Besparelsen ved den øvelse skulle ryge direkte i regionernes egne kasser.
Det forslag er ikke interessant for Sundhedskartellets medlemmer, siger Connie Kruckow:
”Arbejdsgiverne ville udelukkende bruge vikarpengene til dem, der arbejder flere timer. Det vil sige, at vi selv skulle betale for højere løn med længere arbejdstid. Det er der ingen fidus i. Vi vil have varige lønforhøjelser. Ellers får vi ikke ligeløn,” siger Sundhedskartellets formand.
Connie Kruckow afviser også blankt Bent Hansens udlægning om, at han har tilbudt Sundhedskartellets medlemmer 14 procent over 3 år. Danske Regioner ville give 13 procent. Derudover kan dem, der arbejder flere timer, få højere løn. Det sidstnævnte er der hverken flere penge eller noget som helst nyt i, siger Sundhedskartellets formand.
Efter forhandlingssammenbruddet mandag aften holdt Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg ekstraordinært møde. Et enigt Forhandlingsudvalg bakker op om, at Danske Regioners tilbud ganske enkelt ikke var godt nok. Regionerne stod for stejlt på sine egne krav og ville ikke finde en forhandlingsløsning, som Sundhedskartellets medlemmer kan stemme ja til, konstaterer Connie Kruckow.