Anna Thygesen – Lige, om lidt…

Foto: Michael Bothager 

Af Tine Bendixen

– Mange kvinder tror, vi har ligestilling, for: ”vi har det jo meget godt, ikke?” Det er farligt kollektivt selvbedrag – og en måde at få kvinder til at holde kæft på.

Siger Anna Thygesen, administrerende direktør i sin egen virksomhed Anna T og ligestillingsfrustreret:

– Når jeg har haft et lederjob, har jeg aldrig følt mig for fin til at åbne en mandlig kollegas lønseddel og gå ind til chefen og sige: ”Hvorfor får han 5.000 kr. mere end mig?” På arbejdsmarkedet får vi ikke lige løn for lige arbejde, selv om man påstår det. Er det demokrati?Mænd skal give kvinder mere plads, men kvinder må også gribe i egen barm: positionere sig selv bedre. Kvinder skal ville score de gode jobs! De siger, at de gerne vil karrieren, men det ser ikke sådan ud. Med fuldtidsjob ude og altoverskyggende projektlederjob hjemme er det svært at gå efter magten.

– Engang havde jeg en chef, der hver gang jeg bad om lønforhøjelse sagde: ”Det får du ikke, du er ikke sygeplejerske, du redder ikke liv”. Det har jeg grinet af siden. For er der nogen, der får urimeligt dårlig løn, er det da sygeplejerskerne! Uddannelsen er lang og god, men som traditionelt kvindefag lider det stadig under Florence Nightingale-syndromet: det bærer lønnen i sig selv… Jeg tror, vi generelt skal have brudt arbejdsmarkedets opdeling i mande- og kvindefag. Så bliver det fedt og ligelønnet at arbejde i alle brancher.

– Selv om kvinder udgør over halvdelen af befolkningen, er de ringe repræsenteret indenfor ledelse og i bestyrelser. Mænd har åbenbart et medfødt ”bestyrelsesgen” – hvilket jeg ikke tror et klap på. Hvis jeg var ligestillingsminister, ville jeg lave kvoter: 40 procent kvinder i bestyrelserne. Basta. Når skidtet kører, nedlægger sådan en kvoteordning sig selv.