300 timer med natarbejde giver ret til helbredskontrol
Tillægsaftalen til helbredskontrol ved natarbejde mellem Sundhedskartellet og de (amts)kommunale arbejdsgivere er nu en realitet. Det betyder, at ansatte, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder, har ret til en gratis helbredskontrol.
Retten til helbredskontrol ved natarbejde er ikke ny. Den blev stadfæstet i EU-direktivet ”om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” af 23. november 1993. Dette direktiv blev i 1999 implementeret i Danmark via KTO-aftalen ”om arbejdstid m.v. pr. 1. april 1999”. Denne aftale var afgrænset til ansatte, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden. Det var således uklart, om den kun omfattede ansatte med fast natarbejde eller også skifteholdsarbejdere.
Helbredskontrol ved natarbejde har tilsyneladende ikke været implementeret på arbejdspladserne. Samtaler med sikkerhedsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne bekræfter dette. Sundhedskartellet kan derfor anbefale de tillidsvalgte at diskutere problemstillingen i enten sikkerheds- /samarbejds- eller MED-udvalget og hermed få fastlagt retningslinier for helbredskontrol ved natarbejde på arbejdspladsen.
Tillægsaftalen dækker nu også skifteholdsarbejdere på social- og sundhedsområdet
I tillægsaftalen defineres en natarbejder som: 1) En ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller 2) En ansat, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
Definition nummer to indebærer, at også ansatte med skifteholdsarbejde, som opfylder denne betingelse, tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Natperioden er præciseret til at være et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. Med mindre andet er aftalt er natperioden fra kl. 22.00 til 05.00.
Helbredskontrol før natarbejde og herefter med regelmæssige mellemrum
Af tillægsaftalen fremgår, at ”de ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, og at helbredskontrollen betales af arbejdsgiveren. Desuden, at de ansatte skal tilbydes helbredskontrol inden de påbegynder natarbejde og herefter med regelmæssige mellemrum”.
Da aftalen om helbredskontrol ikke har været praktiseret på arbejdspladserne, vil det betyde at mange ansatte har ret til en helbredskontrol. Der vil være to grupper:
Regelmæssige mellemrum er ikke defineret i tillægsaftalen. Men skeler man til ”Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet” af 2. april 2002, som er en lov, der omfatter ansatte, som ikke er dækket af en overenskomst, er der i denne lovs § 6 anført, ”at lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år”.
Regelmæssige mellemrum vil derfor være et begreb, der skal diskuteres og aftales i de lokale samarbejdsfora. Ved en tvist mellem parterne om ”regelmæssige mellemrum” vil der formentlig blive taget udgangspunkt i oven nævnte lov.
Eksempel på beregning af nattimer
Hvis ikke andet er aftalt er natperioden fra kl. 22.00-05.00. En ansat, som normalt arbejder i nattevagt fra fx 23.00-07.00, har 6 timer i natperioden. Når man optjener 6 timer i natperioden pr. vagt, skal man arbejde 50 vagter over 12 måneder, før man har arbejdet i 300 timer i natperioden. Det er 4,2 nattevagter i gennemsnit pr. måned.
Hvad kan en helbredskontrol indeholde?
Sundhedskartellet kan anbefale, arbejdspladsen indgår en aftale med en ekstern rådgiver fx bedriftssundhedstjenesten (BST) eller en arbejdsmedicinsk klinik om, hvordan der gennemføres helbredskontrol.
En kontrol af helbredet i sig selv forebygger ikke helbredsproblemer ved natarbejde. Formålet med en helbredskontrol skal derfor være at styrke den enkeltes evne til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde om natten. Der bør derfor primært være fokus på vejledning af natarbejderen om forebyggelse af helbredsproblemer ved natarbejde fx i forhold til søvn, kost, motion og arbejdstidssystemet.
Natarbejderen kan fx besvare et spørgeskema, som har fokus på helbredsproblemer ved natarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaet kan så danne grundlag for den foebyggende samtale.
Spørgeskemaet kan indeholde temaer så som:
Den forbyggende samtale kan enten organiseres som en individuel samtale eller som en gruppesamtale. Ansatte, som oplever problemer med natarbejdet, bør tilbydes en individuel samtale. Hvis natarbejderen har helbreds- eller sygdomssymptomer, bør den ansatte henvises til supplerende lægeundersøgelse hos den praktiserende læge.
Hvis du har helbredsproblemer
I aftalen om ”visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” står der i § 9 at ”hvis natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem”. Der er således mulighed for, at natarbejdere med helbredsproblemer pga. af natarbejde kan overføres til kun dagarbejde.
Hvad kan natarbejderen selv gøre?
Det er vigtigt, at du som natarbejder selv er opmærksom på din krops reaktioner. Observerer du helbredsproblemer er det vigtigt, at du søger læge for at blive rigtig undersøgt og for at få afklaret, om det er natarbejdet din krop ikke kan forene sig med.
Når du har natarbejde, er der risiko for, at din indre døgnrytme kommer i utakt med den ydre døgnrytme. Denne risiko kan du minimere ved kun at have 3-4 nattevagter i træk. Desuden skal du sørge for at få tilstrækkelig søvn, da søvnmangel er en potentiel risiko for dem, der arbejder om natten, da de vanligvis sover mindre end dem, der arbejder i de øvrige vagttyper. Du skal ligeledes sørge for at få tilstrækkelig væske og sufficient kost, når du arbejder om natten. Det vil reducere risikoen for problemer med mave-/tarmsystemet.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
På sundhedsområdets arbejdspladser kan det ikke undgås at have nattevagter, da patienterne/klienterne har behov for pleje i alle døgnets 24 timer. Det kan dog alligevel være en god idé at diskutere arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen med henblik på at revurdere, om nogle af arbejdsopgaverne kan flyttes fra natten til om dagen, således at så få som muligt har natarbejde. Det kan også være nødvendigt på arbejdspladsen at diskutere, om der er kolleger, som i en kortere eller længere periode skal fritages for natarbejde fx de gravide.
På flere arbejdspladser er der indgået aftaler om power napping. Det har vist sig, at et hvil på 20 minutter er med til at øge personalets velvære. De er mere veloplagte om natten, de sover bedre, når de kommer hjem, der føler sig mere udhvilet, når de står op og hvilepausen giver et bedre liv uden for vagterne. Power napping kan således være en mulighed for, at man både får det bedre på nattevagten og uden for vagterne.
Der er således flere muligheder, som kan være med til at reducere generne af natarbejdet. Sundhedskartellet anbefaler derfor, at arbejdspladserne diskuterer både arbejdstilrettelæggelsen, tilrettelæggelsen af arbejdstiden, eventuelle hensyn til særlige medarbejdergrupper samt den enkeltes mulighed for gode arbejdsvilkår og en sund livsstil. Det er her den forbyggende helbredskontrol ved natarbejde kommer ind i billedet.
Tillægsaftalen til helbredskontrol ved natarbejde mellem Sundhedskartellet og de (amts)kommunale arbejdsgivere er nu en realitet. Det betyder, at ansatte, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder, har ret til en gratis helbredskontrol.
Retten til helbredskontrol ved natarbejde er ikke ny. Den blev stadfæstet i EU-direktivet ”om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” af 23. november 1993. Dette direktiv blev i 1999 implementeret i Danmark via KTO-aftalen ”om arbejdstid m.v. pr. 1. april 1999”. Denne aftale var afgrænset til ansatte, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden. Det var således uklart, om den kun omfattede ansatte med fast natarbejde eller også skifteholdsarbejdere.
Helbredskontrol ved natarbejde har tilsyneladende ikke været implementeret på arbejdspladserne. Samtaler med sikkerhedsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne bekræfter dette. Sundhedskartellet kan derfor anbefale de tillidsvalgte at diskutere problemstillingen i enten sikkerheds- /samarbejds- eller MED-udvalget og hermed få fastlagt retningslinier for helbredskontrol ved natarbejde på arbejdspladsen.
Tillægsaftalen dækker nu også skifteholdsarbejdere på social- og sundhedsområdet
I tillægsaftalen defineres en natarbejder som: 1) En ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller 2) En ansat, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
Definition nummer to indebærer, at også ansatte med skifteholdsarbejde, som opfylder denne betingelse, tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. Natperioden er præciseret til at være et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. Med mindre andet er aftalt er natperioden fra kl. 22.00 til 05.00.
Helbredskontrol før natarbejde og herefter med regelmæssige mellemrum
Af tillægsaftalen fremgår, at ”de ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, og at helbredskontrollen betales af arbejdsgiveren. Desuden, at de ansatte skal tilbydes helbredskontrol inden de påbegynder natarbejde og herefter med regelmæssige mellemrum”.
Da aftalen om helbredskontrol ikke har været praktiseret på arbejdspladserne, vil det betyde at mange ansatte har ret til en helbredskontrol. Der vil være to grupper:
- Ansatte, som forventer at have 300 timer over 12 måneder i natarbejde har ret til en helbredskontrol, da aftalen foreskriver ”inden man påbegynder natarbejde”.
- Der vil være en række medlemmer, som allerede har haft 300 timer i natarbejde over 12 måneder. De har således ret til en helbredskontrol, da aftalen foreskriver ”med regelmæssige mellemrum”. For dem vil det således være den første helbredskontrol.
Regelmæssige mellemrum er ikke defineret i tillægsaftalen. Men skeler man til ”Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet” af 2. april 2002, som er en lov, der omfatter ansatte, som ikke er dækket af en overenskomst, er der i denne lovs § 6 anført, ”at lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år”.
Regelmæssige mellemrum vil derfor være et begreb, der skal diskuteres og aftales i de lokale samarbejdsfora. Ved en tvist mellem parterne om ”regelmæssige mellemrum” vil der formentlig blive taget udgangspunkt i oven nævnte lov.
Eksempel på beregning af nattimer
Hvis ikke andet er aftalt er natperioden fra kl. 22.00-05.00. En ansat, som normalt arbejder i nattevagt fra fx 23.00-07.00, har 6 timer i natperioden. Når man optjener 6 timer i natperioden pr. vagt, skal man arbejde 50 vagter over 12 måneder, før man har arbejdet i 300 timer i natperioden. Det er 4,2 nattevagter i gennemsnit pr. måned.
Hvad kan en helbredskontrol indeholde?
Sundhedskartellet kan anbefale, arbejdspladsen indgår en aftale med en ekstern rådgiver fx bedriftssundhedstjenesten (BST) eller en arbejdsmedicinsk klinik om, hvordan der gennemføres helbredskontrol.
En kontrol af helbredet i sig selv forebygger ikke helbredsproblemer ved natarbejde. Formålet med en helbredskontrol skal derfor være at styrke den enkeltes evne til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde om natten. Der bør derfor primært være fokus på vejledning af natarbejderen om forebyggelse af helbredsproblemer ved natarbejde fx i forhold til søvn, kost, motion og arbejdstidssystemet.
Natarbejderen kan fx besvare et spørgeskema, som har fokus på helbredsproblemer ved natarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaet kan så danne grundlag for den foebyggende samtale.
Spørgeskemaet kan indeholde temaer så som:
- Hvordan trives du med natarbejdet?
- Arbejdstidssystemets opbygning fx antal vagter, arbejde med uret og fridagenes placering.
- Lægediagnosticerede sygdomme, fx sukkersyge eller epilepsi
- Særlige vilkår for kvinder, så som graviditet
- Søvn, tobak, alkohol, kost og motion
Den forbyggende samtale kan enten organiseres som en individuel samtale eller som en gruppesamtale. Ansatte, som oplever problemer med natarbejdet, bør tilbydes en individuel samtale. Hvis natarbejderen har helbreds- eller sygdomssymptomer, bør den ansatte henvises til supplerende lægeundersøgelse hos den praktiserende læge.
Hvis du har helbredsproblemer
I aftalen om ”visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” står der i § 9 at ”hvis natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem”. Der er således mulighed for, at natarbejdere med helbredsproblemer pga. af natarbejde kan overføres til kun dagarbejde.
Hvad kan natarbejderen selv gøre?
Det er vigtigt, at du som natarbejder selv er opmærksom på din krops reaktioner. Observerer du helbredsproblemer er det vigtigt, at du søger læge for at blive rigtig undersøgt og for at få afklaret, om det er natarbejdet din krop ikke kan forene sig med.
Når du har natarbejde, er der risiko for, at din indre døgnrytme kommer i utakt med den ydre døgnrytme. Denne risiko kan du minimere ved kun at have 3-4 nattevagter i træk. Desuden skal du sørge for at få tilstrækkelig søvn, da søvnmangel er en potentiel risiko for dem, der arbejder om natten, da de vanligvis sover mindre end dem, der arbejder i de øvrige vagttyper. Du skal ligeledes sørge for at få tilstrækkelig væske og sufficient kost, når du arbejder om natten. Det vil reducere risikoen for problemer med mave-/tarmsystemet.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
På sundhedsområdets arbejdspladser kan det ikke undgås at have nattevagter, da patienterne/klienterne har behov for pleje i alle døgnets 24 timer. Det kan dog alligevel være en god idé at diskutere arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen med henblik på at revurdere, om nogle af arbejdsopgaverne kan flyttes fra natten til om dagen, således at så få som muligt har natarbejde. Det kan også være nødvendigt på arbejdspladsen at diskutere, om der er kolleger, som i en kortere eller længere periode skal fritages for natarbejde fx de gravide.
På flere arbejdspladser er der indgået aftaler om power napping. Det har vist sig, at et hvil på 20 minutter er med til at øge personalets velvære. De er mere veloplagte om natten, de sover bedre, når de kommer hjem, der føler sig mere udhvilet, når de står op og hvilepausen giver et bedre liv uden for vagterne. Power napping kan således være en mulighed for, at man både får det bedre på nattevagten og uden for vagterne.
Der er således flere muligheder, som kan være med til at reducere generne af natarbejdet. Sundhedskartellet anbefaler derfor, at arbejdspladserne diskuterer både arbejdstilrettelæggelsen, tilrettelæggelsen af arbejdstiden, eventuelle hensyn til særlige medarbejdergrupper samt den enkeltes mulighed for gode arbejdsvilkår og en sund livsstil. Det er her den forbyggende helbredskontrol ved natarbejde kommer ind i billedet.