Løn, pension og sikring af arbejdsvilkår er de helt afgørende krav, når Sundhedskartellet skal forhandle om de specielle krav med de regionale arbejdsgivere. Det stod klart tirsdag, hvor parterne for første gang sad over for hinanden efter kravudvekslingen.
Den store værdi, som sundhedspersonalet i regionerne bidrager med, skal de honoreres bedre for. Det skal de både i form af mere i lønnings- og pensionsposerne og ikke mindst ordentlige arbejdsvilkår. Det mener Sundhedskartellet, der i dag overrakte de specielle krav til de regionale arbejdsgiverne. Krav der bærer præg af, at medlemmerne ikke bliver belønnet godt nok for deres arbejde og fleksibilitet, og at deres fritid er under pres.
”Regionerne skal anerkende, at medarbejderne i sundhedsvæsenet har høj faglighed, og at de giver alt hvad de har for at få enderne til at mødes i et presset system. Derfor skal vilkårene forbedres i form af bedre løn og nogle rammer, der sikrer balance mellem arbejde og fritid. Vores medlemmer giver mere og mere af sig selv, men det de får til gengæld, rækker ikke,” siger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet.
Kravene, som i dag blev udvekslet med Danske Regioner, indebærer blandt andet, at sundhedspersonalet i regionerne skal have højere grundløn, mere løn for erfaring, og forbedringer af pensionen.
De generelle krav bliver forhandlet sideløbende, hvor Grete Christensen er forhandlingsleder på det regionale område mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN. Det er blandt andet hér, at kravet om et ligelønsprojekt bliver forhandlet.
Fleksible medarbejdere bliver udnyttet – men arbejdsgiverne vil have mere
Sundhedskartellet fremlagde kravene over for de regionale arbejdsgivere ved et møde tirsdag den 12. december, hvor arbejdsgiverne også præsenterede deres krav til overenskomstforhandlingerne.
Grete Christensen sagde ved mødet:
”Medarbejderne leverer en ekstrem grad af fleksibilitet, og de oplever, at de bliver udnyttet. Vi har brug for et større hegn om de ansattes frihed, så man ikke kan få ændret vagtplanen med kort varsel eller blive sendt på afspadsering lige pludselig. Vi skal kunne planlægge vores fritid og regne med arbejdsplanerne. Samtidig oplever man nogle steder at være nødt til at møde ind mere end en halv time før vagten for at kunne nå at hente uniformer og klæde om, eller parkere langt væk fra matriklen – så arbejdstiden reelt bliver udvidet uden kompensation. Det er vi nødt til at gøre noget ved.”
De regionale arbejdsgivere var til gengæld mødt frem med et krav om endnu højere grad af fleksibilitet. De ønsker eksempelvis, at medarbejderne skal kunne bevæge sig nemmere på tværs af afdelinger og matrikler. Samtidig vil regionerne gerne have friere rammer til at håndtere pludseligt opståede spidsbelastninger på en afdeling ved at gøre varslingsreglerne mere fleksible, både i forhold til aflysning af afspadsering og den normperiode, man planlægger vagtplanen efter. Grete Christensen kommenterede kravet:
”Når normeringerne er meget lave, så giver det et kæmpe behov for at lave om i planerne hele tiden – og det er en stor udfordring for os.”
Forhandlingerne starter først for alvor i januar, men både Sundhedskartellet og regionerne vil bruge tiden indtil da på at analysere og regne på modpartens krav.
Det er med formand Grete Christensen i spidsen, at Sundhedskartellet skal forhandle med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) de kommende måneder.
Den mundtlige kravpræsentation mellem Sundhedskartellet og KL foregår på torsdag den 14. december.
Læs Sundhedskartellet krav til Regionerne her
Læs Regionenernes krav til Sundhedskartellet her