Det nye år starter med en god nyhed for Sundhedskartellets medlemmer i kommuner og regioner. På deres lønseddel i slutningen af januar vil de se en lønstigning på 1,2%. Lønstigningen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2015.

Løntrinnene på basisskalaen stiger med omkring 3.000-4.000 kr. om året.

  • På A-skalaen, for dem med en kandidatuddannelse, stiger løntrinnene omkring 3.500-4.500 kr. om året.
  • For lederne stiger løntrinnene med mellem 4.000-7.500 kr. årligt. Størrelsen af beløbet varierer for den enkelte – alt efter, om man er ansat i en region eller en kommune – med ens anciennitet, og hvis man har lokalt aftalte tillæg.

Du kan finde de nye løntabeller hér, og Sundhedskartellets lønberegner er opdateret med de nye løntrin.