En del af de igangværende overenskomstforhandlinger foregår via Forhandlingsfællesskabet, hvor Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand, Grete Christensen, er forhandlingsleder på det regionale område. I dette interview svarer hun og regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau (S), på spørgsmål om knaster og løsninger i forhandlingerne.
Foto: Simon Klein KnudsenHvad er jeres forventninger til overenskomstfornyelsen?
Anders Kühnau: ”Jeg forventer, at vi får en overenskomst, der er mere tidssvarende i forhold til de behov, som vi kan se, at der er nu og i de kommende år i sundhedsvæsenet. Det handler i høj grad om behovet for at arbejde på tværs mellem faggrupperne omkring patienterne. Og det handler om, at de rigtige personalemæssige ressourcer skal være til stede på hospitalet til at møde patienterne. Det er derfor, at vi gør meget ud af at sige, at vi skal sætte patienten i centrum. Det mener vi meget alvorligt. Og det mener vi, at overenskomsterne skal afspejle.”
Grete Christensen: ”I fællesskab skal vi forstå at bruge Den Danske Model. Det skaber gode aftaler, stabilitet på arbejdsmarkedet og tryghed på arbejdspladserne. Og det kommer alle til gavn, både personale, patienter, borgere og arbejdsgivere. Når det er sagt, så forventer jeg svære og udfordrende forhandlinger, men også en konstruktiv dialog, som ender ud i et resultat, begge parter kan se sig selv i. Forhandlingerne har indtil videre vist, at vi på nogle områder er på bølgelængde, mens der er andre områder, hvor der er lidt mere kant.”
Hvilke områder vil I hver især pege på som vigtige i en kommende aftale?
Anders Kühnau: ”Arbejdstidsreglerne er helt centrale for os. Vi skal have nogle arbejdstidsregler, der understøtter behovet i sundhedsvæsenet nu og i fremtiden. Det handler bl.a. om at få arbejdstidsregler, der tager udgangspunkt i den opgave, der skal løses, og som understøtter den tværgående indsats.”
Grete Christensen: ”Løn, pension, arbejdstidsregler og arbejdsmiljø er vigtige for os. Jeg er meget enig i, at patienten skal i centrum. Og netop derfor skal rammerne for arbejdet være understøttende for den fagligt forsvarlige pleje og behandling. Sådan er det ikke alle steder i dag, fordi der ikke er overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver. Det er klart, at et sundt arbejdsmiljø og høj faglighed spiller en afgørende rolle for kvaliteten.”
Arbejdstid er et af de centrale emner ved forhandlingerne. På den ene side ønsker regionerne størst mulig fleksibilitet af medarbejderne, mens medarbejderne på den anden side ønsker værn om deres privatliv. Hvilke løsninger ser I?
Anders Kühnau: ”Jeg forstår godt, at der skal være værn. Derfor handler det også meget om at finde balancen mellem at kunne løse opgaven, når den er der, hensynet til medarbejdernes familie- og fritidsliv og regler, der ikke bliver for tunge at administrere. Vi vil gerne derhen, hvor der ikke er mange forskellige værn og forskellige regler om værn, vi skal tage højde for, når vi skal tilrettelægge arbejdet. Og så tænker vi grundlæggende, at det ikke drejer sig om, at medarbejderne skal arbejde mere eller løbe hurtigere. Det drejer sig om, at vi eksempelvis skal have mulighed for at holde en operationsstue åben en time længere, så patienten ikke skal faste i endnu et døgn, fordi vi ikke lige nåede operationen. Til gengæld for den fleksibilitet får medarbejderne mulighed for at gå lidt tidligere hjem en anden dag. Det overordnede er, at medarbejderne ikke kommer til at arbejde mere og hurtigere. Selvfølgelig skal arbejdslivet hænge sammen med et fritidsliv.”
Grete Christensen: ”Det er helt essentielt, at arbejdstidsreglerne både understøtter arbejdspladsens og medarbejdernes behov. De senere år har effektiviseringer, reformer og store forandringer på det regionale arbejdsmarked haft negative konsekvenser for tilrettelæggelsen af arbejdet. Derfor ser jeg lidt anderledes på spørgsmålet om arbejdstid og tilrettelæggelse, end Anders gør. For os handler det om, at sygeplejerskerne skal have større forudsigelighed, medbestemmelse og indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det er værd at huske på, at sygeplejersker altid har været en af de allermest fleksible faggrupper i sundhedsvæsenet. Men det er et stort problem, hvis det er den enkelte sygeplejerske, der alene skal værne om sin fritid og familieliv.”
Et andet stort spørgsmål handler om løn. Der har igennem de senere år været en stor stigning i effektiviteten på landets sygehuse og hospitaler. Bl.a. på den baggrund forventer medarbejderne højere løn, men regionerne lægger stor vægt på ikke at være lønførende. Hvordan ser I det løst?
Anders Kühnau: ”Jeg går ud fra, at vi stadig kan have det udgangspunkt, at vi ikke skal være lønførende. Derfor har vi også haft en reguleringsordning. Jeg tror, vi kommer til at nå de forventninger, som er hos medarbejderne. Vi har hørt medarbejdernes krav om sikring af reallønnen. Nu må forhandlingerne vise, hvor vi lander i forhold til dette. Det er også det, jeg hører, at der er forventningen hos medarbejderne.”
Grete Christensen: ”Lige så vigtigt, som det er for regionerne, at de ikke er lønførende, lige så vigtigt er det for os, at lønnen i regionerne ikke sakker bagud. Det offentlige må ikke blive til et andenrangs arbejdsmarked. Omkring løn, så forventer vi ved OK15 bedre resultater end ved OK11 og OK13, fordi økonomien er i bedring. Det er derfor, vi taler som minimum om en reallønssikring.”
For Sundhedskartellets grupper har det været svært at fastholde en lønudvikling på niveau med de andre store grupper på det regionale arbejdsmarked, bl.a. fordi den lokale løndannelse i sin nuværende model har gjort, at andre faggrupper har fået mere. Hvordan ser I, at der kan sættes skub i en positiv udvikling?
Anders Kühnau: ”Jeg tror ikke, at der er nogen snuptagsløsninger i forhold til lokal løndannelse. Vi kan se, at arbejdspladserne prioriterer lokal løndannelse. Det kan vi se af tallene. Selv om vi sparer meget, så er det faktisk noget, der bliver prioriteret lige så højt som før. Så der er midler til lokal løndannelse, men der vil altid være forskel mellem grupperne. Det er nok svært helt at undgå. Det gælder både internt i Sundhedskartellet og i en større gruppe. Vi er opmærksomme på de forskelle, der er. Vi kender alle tallene. Og vi tager dem selvfølgelig frem med jævne mellemrum og ser, hvordan det udvikler sig.”
Grete Christensen: ”Vi får mange meldinger fra medlemmerne om, at den lokale løndannelse ikke virker, som det var tænkt. Medlemmerne oplever, at der ikke er nogen penge og ingen forhandlinger. Derfor skal vi i fællesskab kigge på, hvilke ændringer der er brug for, så vi lever op til den oprindelige intention med lokal løndannelse. Det tager vi med til forhandlingsbordet.”
Ved de seneste par overenskomstrunder – det gælder også denne, har man talt om at modernisere overenskomsterne. Hvad tænker I om det?
Anders Kühnau: ”Vi kunne godt tænke os at få en drøftelse af, hvordan vi kan lave en modernisering af overenskomsten, der går lidt videre end det, vi er vant til. Andre steder har man en samlet overenskomst for sygehuse. Eksempelvis kender vi det fra USA, hvor man har Kaiser Permanente, men vi kigger også på det private arbejdsmarked, hvor man har erfaringer med at køre med samme overenskomst mellem faggrupper. Vi respekterer naturligvis forhandlingsretten for de enkelte organisationer, men det kunne være interessant at se på, om man kunne have en fælles overenskomst for faggrupper, der arbejder sammen i tværfaglige grupper.”
Grete Christensen: ”Jeg kæmper for Den Danske Model og for, at den hele tiden er tidssvarende og har værdi for alle parter. Derfor vil vi naturligvis gerne deltage i en dialog om at modernisere. Desværre er dét, jeg har hørt indtil nu, ikke så præcist. Det afgørende for mig er, at vi denne gang og ved de kommende overenskomstfornyelser kommer nogle gode skridt videre i forhold til, om aftalesystemet fungerer, som det skal.”
FAKTA: På det regionale arbejdsmarked repræsenterer Forhandlingsfællesskabet udover sygeplejersker bl.a. også læger, lægesekretærer og SOSU-assistenter. Forhandlingsfællesskabet forhandler samlet set overenskomst for 130.000 medlemmer på det regionale område, hvoraf ca. 55.000 er medlemmer af en organisation i Sundhedskartellet.