Der er mange bolde i luften under forhandlingerne om den kommende overenskomstfornyelse OK15 på det regionale område og i kommunerne. Sundhedskartellet har udarbejdet en oversigt over nogle af de krav, der forhandles om.

Forhandlingerne om overenskomstfornyelsen OK15 er i fuld gang på det regionale område og i kommunerne. Umiddelbart inden jul udvekslede parterne deres krav, og lige efter nytår startede de første politiske forhandlinger med både Danske Regioner og KL. I forbindelse med forhandlingerne har Sundhedskartellet udarbejdet en oversigt over nogle af de krav, der forhandles om.

Se oversigten her.

Fakta: Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet
Som noget nyt er langt størstedelen af landets offentligt ansatte gået sammen i Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med overenskomstfornyelserne på det regionale og kommunale område. De 11 organisationer i Sundhedskartellet er med i Forhandlingsfællesskabet, der samlet set repræsenterer flere end 570.000 ansatte i landets 98 kommuner og fem regioner.
Forhandlingsfællesskabet forhandler de generelle krav ved OK15. Det er eksempelvis krav om generelle lønstigninger, bedre psykisk arbejdsmiljø, øget ligestilling mellem kønnene og seniorpolitik.
Ud over de generelle krav er der en række krav, som er organisationsspecifikke. Det er krav, som udelukkende forhandles af Sundhedskartellet på vegne af kartellets medlemsgrupper. Sundhedskartellet stiller blandt andet krav om højere løn, pensionsforbedringer og bedre honorering af ulemper – eksempelvis weekendtillæg i rådighedsvagter.