Ny undersøgelse fra SFI dokumenter, at offentligt ansatte Sundhedskartelmedlemmer med mellemlange videregående uddannelser har et løngab på hele 35 procent i forhold til sammenlignelige grupper i det private. Tallene stammer fra 2006 og er de nyeste tilgængelige. ”En bombe under velfærden,” mener forsker.
Lønkommission. En ny undersøgelse, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – har udarbejdet for Sundhedskartellet, dokumenter, at offentligt ansatte Sundhedskartelmedlemmer med mellemlange videregående uddannelser (MVU) har et løngab på hele 35,2 procent i forhold til privatansatte på samme uddannelsesniveau. Tallene er 2006-tal og er de nyeste tilgængelige. Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Morten Lassen vil det store løngab få konsekvenser, hvis ikke det nedbringes.
”Konsekvensen er dårligere kvalitet i det offentliges velfærdsydelser i fremtiden, fordi de dygtigste og bedste unge fravælger en arbejdsplads i det offentlige. Hvis man fra politisk side mener, at kvaliteten skal i højsædet, så er det ganske afgørende, hvilken arbejdskraft man rekrutterer,” påpeger Morten Lassen.
Karen Sjørup, kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter, illustrerer problematikken med et eksempel.
”En ung velbegavet kvinde, der i min generation blev sygeplejerske, vil i dag hellere være læge, fordi hun derved får en væsentlig højere løn, mere frihed i arbejdet og et mere uafhængigt arbejdsliv,” forklarer Karen Sjørup og fortsætter:
”Jo tydeligere lønforskellen bliver, jo mere vil rekrutteringsproblemerne stige, og fastholdelsesproblemerne vokse. Lønefterslæbet er en bombe under velfærdssamfundet.”
Størst løngab for MVU’erne
Karen Sjørup mener, at blandt andre sygeplejersker lønmæssigt er indplaceret ”helt galt”, fordi deres markedsmæssige værdi er højere:
”Det er meget typisk, at det er de kvindeidentificerede fag, som har løngabet. Og det vidner jo om, at den konflikt, der var i foråret, var regulær nok. At der faktisk er et stort løngab,” pointerer Karen Sjørup.
Fordelt på uddannelsesniveau er løngabet for offentligt ansatte Sundhedskartelmedlemmer i forhold til privatansatte på samme uddannelsesniveau ifølge SFI-undersøgelsen:
- Erhvervsfaglig uddannelse: 25,3 procent
- Kort videregående uddannelse: 20,9 procent
- Mellemlang videregående uddannelse: 35,2 procent
At det netop er gruppen af offentligt ansatte med mellemlange videregående uddannelser, der har det største løngab, kommer ikke bag på Morten Lassen.
”Grundlæggende handler det om, at lønudviklingen i den offentlige sektor er politisk bestemt. Derfor er det også politikernes ansvar at rette op på skævhederne,” fremhæver Morten Lassen.
Connie Kruckow: Uddannelse skal kunne betale sig
Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet, mener, at det er paradoksalt, at det er de mellemlange videregående uddannelser, der har det største løngab, dels fordi det ifølge hende, netop bør kunne betale sig at tage en uddannelse og dels fordi, at sundhedsvæsenet er højt prioriteret blandt danskerne, når de vurderer velfærden.
”Som det ser ud nu, kan det jo slet ikke betale sig at tage en mellemlang videregående uddannelse og bruge den i det offentlige sundhedsvæsen. Det er et skræmmende scenarie, der tegner sig for fremtiden,” udtaler Connie Kruckow.
Karen Sjørup er enig.
”Det kan være en meget meget dårlig forretning at tage en mellemlang videregående uddannelse, fordi lønforskellen mellem dem, der går ud af 9. klasse og vælger en ufaglært karrierer, og så MVU’erne er så lille,” udtaler Karen Sjørup og slutter:
”Tallene tyder jo også på, at eksempelvis sygeplejerskerne er hårdere ramt end SoSu-assistenterne.”
Læs SFI’s notat vedr. lønforskelle mellem offentlig og privat sektor med særlig fokus på Sundhedskartellets område
| Uddannelsesniveauer for Sundhedskartellets medlemmer
Sundhedskartellets faggrupper er fordelt på tre uddannelsesniveauer, sådan fordeler de sig:
|