Fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser

I efteråret 2005 besluttede bl.a. Undervisningsministeriet, KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedskartellet, at der var behov for at se nærmere på de krav, der stilles til fremtidens sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Resultatet af dette arbejde offentliggøres i dag den 13. december og rummer bl.a. følgende anbefalinger:

  • Professionsbacheloruddannelser: Sundhedsprofessionernes faglige kernekompetencer bevares, og uddannelserne skal også i fremtiden være generalistuddannelser på højt niveau. Uddannelserne skal være mere responsive over for de nye krav, som udviklingen i sundhedsvæsenet stiller.
  • Modulisering: Uddannelserne modulopdeles i professionsrettede, fælles og valgfrie uddannelsesforløb. De kompetencer, der skal styrkes, er de kommunikative kompetencer, kompetencer i forhold til kvalitetsudvikling og produktivitetsmålinger, IT-kompetencer og kompetencer til at begå sig internationalt.
  • Den kliniske uddannelse: Der skal bl.a. ske en løbende kvalitetssikring af de kliniske uddannelsesforløb, og flerfagligheden skal indtænkes i både de teoretiske og kliniske dele af uddannelsen. Der skal også oprettes stillinger, hvor de teoretiske undervisere en del af arbejdstiden indgår i arbejde/udvik­lingsprojekter i klinikken.
  • Efter- og videreuddannelse: Specialistkompetencer skal erhverves gennem diplom-, special- og masteruddannelser. De studerende skal have mulighed for at tone deres uddannelse ved inddragelse af bl.a. videncentrenes særlige kompetencer.
  • Nye uddannelser: Rapporten understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for egentlige nye autorisationsbelagte professionsuddannelser.

I den kommende tid arbejdes der videre med implementeringen af anbefalingerne.